Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Alexanderromaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexanderromaner
191
sigt at skildre Alexanders Historie som et stort Exempel
paa Prædikerens „Alt er Forfængelighed“, men han
synes dog - kun et lille Fragment er bevaret mest at
have stemt de gamle Historier i Heltedigtningens Tone.
Helt i dennes Versemaal og Stil overføres Alberics Digt
derefter midt i det 12te Aarh. i en nordfransk
Bearbejdelse fra Grænseegnene mellem Nord- og Sydfrankrig.
Og samtidig naa’r det ogsaa over Rhinen, idet en Præst
Lamprecht fra Køln eller Omegn gengav det paa tyske
Vers og udvidede det til en hel Roman. Hos Lamprecht
begynder allerede det ridderligt høviske saa smaat at
træde istedenfor den drøjere Baronaand. Ganske i
Ridderstilen er endelig en Overarbejdelse, som Lamprechts
Digt henimod Aarhundredets Slutning bliver Genstand
for, og endnu mere gælder dette om en stor nordfransk
Alexanderroman, hvis ældste Dele er digtede af Lambert
le Tort og hvis endelige Formning (fra c. 1185) tillægges
Alexander af Bernay eller af Paris.
Ivrig protesterer den middelalderlige Baron- og
Ridderdigtning mod, at Alexander skulde være et uægte
Barn, en Hexemesters Afkom - som nogle „Trubadurer“
har paastaaet ; nej! det kunde passe paa Merlin eller
de onde Grever af Anjou, men Alexander var til visse af
ægte kongelig Byrd. En ægte „fils de baron“ er Drengen
da ogsaa fra Vuggen af. Hans ene Øje er blaat som
Dragens, det andet sort som Griffens, han finder sig ikke i at
die en Amme- en Ridderdatter maa made ham med en
Guldske —, og han bruser op, naar man rører ved ham;
da han vokser til, vil han kun have ædle Riddere om
sig og værdiges ikke at se til simple Væbnere eller
Smaafolk. I senere Behandlinger er det mere det velopdragne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
