- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
196

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Alexanderromaner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196
Alexanderromaner
Safirmur, kommer Alexander og hans Folk ind i et
prægtigt Tempel, hvori der findes alskens Sælsomheder,
en Karfunkel oplyser Rummet, en Fugl i et Guldbur
raaber advarende Ord til dem, paa en gylden Løjbænk
hviler en silkeklædt Mand med tilhyllet Ansigt. Trods
Advarslerne vil Alexander tage Fuglen og Karfunklen,
men da begynder den Hvilende at røre paa sig,
Alexander opfordrer endnu rolig sine forskrækkede Mænd til
at tage Plads og spise og drikke, men nu bryder der løs
baade Tordenbrag og Skingren af Fløjter og Pauker og
Cymbler, hele Bjerget giver sig til at ryge, og alle
flygter ilsomt. Selv ned paa Havets Bund drager Alexander,
indelukket i en Glasklokke, for at udforske Dybderne,
og han lader forfærdige en sindrig Mekanisme, ved
hvilken han af bundne Griffer lader sig føre op i Luften for
at udspejde Højderne.
Alt dette var naturligvis noget for Middelalderen. Men
allerede fra Oldtidens Slutning havde der gjort sig en
asketisk religiøs Opfattelse gældende, for hvilken hele
Alexandertoget blot stod som ét stort Exempel paa
menneskelig Umættelighed, forfængelig Ærgerrighed,
formastelig Nysgerrighed. Med Indiens Gymnosofister,
buddhistiske Filosoffer, drøfter Alexander vise og dybe
Spørgsmaal om, hvad der er ældst, Natten eller Dagen, og om
der er flere levende til end døde. For disse Majas og
Nirwanas Dyrkere er Alexander blot den verdslige
Forfængelighed og Begærlighed, der fører ud i Intet. Den
samme Opfattelse arver Middelalderens Gejstlighed.
Ligesom Cæsar i talrige latinske Middelaldervers taler fra
sin Grav og minder Menneskene om, hvordan han nu
maa nøjes med en lille Sten og nogle Alen Jord, medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free