- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
216

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Romantiseret Antik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216
Vergil og Statius

Statius iler Iokaste, de kæmpende Brødres gamle Moder,
i den tidlige Morgen, bleg, med udslaaet, uredt Haar
en Erinye at skue over til Fjendens Lejr, støttet til
sine Døttre; hendes Bryst er nøgent, og under vilde
Klagehyl slaar hun sine Arme tilblods; hun banker
hidsig paa Lejrens Port og tiltvinger sig Adgang til
Kongeteltet, hvor hun udøser sin Klage og sin Harme over
Sønnen. I Romanen derimod rider hun anstandsfuldt
afsted i Gesandtskab, ledsaget af sine to skønne, pyntede
Døtre; fornemme Knøse leder Damernes Heste.
Undervejs stifter de - ligesom Flore og Beauté i
Alexanderromanen Bekendtskab med nogle af de fremmede
Riddere, der ledsager dem til Lejren. En af dem er den
unge Fyrste Parthenopæus, der er klædt efter fransk
Mode“. Han forelsker sig straks i den skønne Antigone,
der er klædt i en enkelt blaa Purpurkjortel, gennem
hvilken hendes Legeme skimtes, der er desuden
Udskæringer helt ned mod Bæltestedet; hendes Haar er
omvundet med Sølvtraade. Livlig gaar Konversationen
undervejs, „uden uhøviske Ord, men ogsaa uden Alvor og
Højtidelighed, blot i Spøg og Venskabelighed.“ Han beder
hende om at være hans Veninde. Men Jomfruen svarer
stolt og høvisk, at den Kærlighed vilde være altfor
forhastet; saaledes kan man bede Hyrdepiger og andre løse
Kvindfolk, men hun er en Jomfru og Kongedatter og kan
ikke saa hurtig indlade sig. „Derfor siger jeg ikke —
tilføjer hun med fribaaren Naturlighed, og det bryder
jeg mig ikke om at skjule, at jeg jo ikke vilde have Jer
meget kær, hvis I var min Jævnlige af Byrd og det var
en afgjort Sag, at jeg gaves Jer til Hustru. Thi smuk er
I fremfor alle andre, aldrig saa’ jeg nogen Tid saa ædelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free