Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Romantiseret Antik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Romanen om Troja
rindelig vel ogsaa hos Dictys, en Række Karakteristiker
af alle Personerne, baade deres Indre og deres Ydre,
Karakteristiker, som især i de foreliggende Kompendier
virker helt som „politipas-agtige“ Signalementer, med
Opregning af allehaande Kendetegn. Det er vel nærmest en
Art Retoropfindelse, ligesom de nøjagtige Beskrivelser,
man ogsaa yndede at give af Kunstværker, tilsvarende
Præsentationer af de optrædende Personer med kortfattet
Opregning af ydre og indre Træk kender jo iøvrigt ogsaa
de islandske Sagaer. Baade Grækere og Trojanere
udstyres af de exakte, realistiske Historikere med hver sine
Egenheder og Skavanker. Helena har et Modermærke,
Briseis misklædes noget ved sine sammenvoksede
Øjenbryn, der er ogsaa noget galt ved Priamus’ Tale.
Neoptolemos er tykmavet og har store runde Øjne; han forstod sig
paa Jura og Vers; den lille, tykke, rødhaarede Æneas er
klog nok, men tænker mest paa egen Fordel. Paris, der
jo iøvrigt er saa smuk, holder sig noget krumrygget.
Selv Hektor kaldes hos Dares bl. a. skeløjet og
stammende. Trouvèren maa redelig referere, at hans
Yndlingshelt nok kunde have været noget smukkere“, og
at han baade stammede en Smule og skelede paa begge
Øjne,,,hvad der dog ikke misklædte ham“ skynder han
sig at tilføje. Og trods alle Smaaskavanker holder han.
i det store og hele baade Græker og Trojaner op for
det 12te Aarh.s Baroner som Mønstre paa Høviskhed
og Ridderlighed. Trouvèren vil netop i sit Digt tegne
Grækernes overlegne Civilisation som Idealbilled for sin
Samtid. Han fremhæver f. Ex., hvorledes i hine gamle
Tider Gesandter var sikre mod at lide Overlast, som
de i de franske „Chansons de geste“ stadig er Genstand
,,
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
