- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
233

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Romantiseret Antik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Romanen om Troja
233
ikke holder af Vrede og Sorg; om den tykke Polidarius
siges det derimod dadlende, at han var tungsindig og
aldrig elskede Munterhed. Priamus roses for sin blide,
milde Stemme og fordi han altid holdt af Sange og Fabler.
Men fremfor alle er Hektor Idealet af en Ridder. Hans
Cortesie“ er saa stor, at baade Græker og Trojaner
overfor ham er „rene Bønder“, aldrig brugte han grimme
Ord eller talte ondt, altid viste han Beherskelse, kun
gav han gærne alt bort til Godtfolk og holdt hverken
paa Guld eller Heste eller Smykker, „alene sit ædle Sind
beholdt han tilbage“.
99
Alligevel
Naturen gaar over Optugtelsen, og hver
Gang Trouvèren lever sig frisk og umiddelbart ind i
Stoffet, glemmer han, at han skal bevæge sig i en højere,
idealere Sfære og drager som Æneasromanens Digter
uvilkaarlig alt ned i den jævne, naive Virkelighed, der.
var hans egen.
-
En af Iliadens skønneste Scener er jo den, hvor
Hektor er gaaet op til sin Bolig for inden Kampen at tage
Afsked med sin Hustru, men møder hende med Barnet
og Ammen, fuld af urolig Engstelse. Hun trygler ham om
at blive hjemme. „Alt, hvad du siger min Viv! til Hjerte
mig gaar“, svarer han, men udvikler, hvorledes det er
hans Pligt at gaa i Kamp... og griber saa efter Drengen,
der gemmer sig angst for Hjælmbusken, saa Faderen og
Moderen mødes i et lykkeligt Smil over Barnet. Hektor
tager saa Hjælmen af og kysser Drengen og gynger ham
paa Armen, beder til Guderne for ham og lægger ham i
Moderens Favn, men hun smiler gennem Taarer og
trykker ham til sig. Saa skilles Ægtefællerne, og hun gaar
den tunge Vej hjem; „hyppig hun vendte sig om og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free