- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
247

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Græsk-orientalsk Fortællekunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Græsk Roman
247
nogensinde kendt en saadan Nydelse i Sjælen, og da
først lærte jeg, at ingen Lyst kan sammenlignes med
Elskovskys.“ Ogsaa alle de andre Elskovens Frugter
plukker de Unge uden Betænkelighed.
-
Enten flygter de saa med hinanden og bliver viede.
Eller Forældrene føler, at det for at undgaa den
sanselige Attraas vanærende Navn er rettest at vælge en
tugtig Forenings lovlige Baand og forvandle Lidenskabens
Sygdom til Ægteskab“. Men efter Idyllen følger nu
Æventyrene, Forviklingerne og Prøvelserne. De kommer ud
at rejse enten det nu er, at de flyr, eller en af dem
skal opsøge sine Forældre, idet enten han eller hun er
opdragen hos Fremmede, eller i Mangel af anden Grund
er det et Orakel, som har paabudt, at de efter
Bryllupet skal foretage en Rejse. Og under Rejsen kommer
de fra hinanden, enten under et Skibbrud eller et
Overfald af Sørøvere. Det er ogsaa undertiden saaledes, at
Hustruen af onde Mennesker er bleven bagtalt for
Manden, og han forskyder hende som utro; hun maa flakke
om i Verden, men bagefter kommer han under Vejr
med hendes Uskyld og drager ud for at søge hende.
I alle Fald tumles de begge, hver paa sit Hold, om i
Verden, undergives alskens Skæbnens Omskiftelser og
søger overalt efter hinanden. Dette er Grundvævet,
hvorover der broderes.
Rejseromaner og Beretninger om fremmede Lande og
Have havde altid floreret hos det græske Folk af
Søfarere og Handelsmænd. Baade i Odysseen, hos Herodot
og i Vergils latinske Gengivelser findes Nedfældning af
alle de Skipperskrøner og Handelsrejsendes
Fortællinger, som Grækerne ikke kunde blive træt af at høre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free