Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Græsk-orientalsk Fortællekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Græsk-orientalsk farvede Romaner
271
ene Haand af sig, for at vansire sin Skønhed; skal lide
Flammedøden, men flyr ud paa Havet i en rorløs Baad;
bliver gift, men efterstræbt af sin Svigermoder, eller
bliver Barnepige og beskyldt for at have ombragt
Barnet osv. osv.; altid føres hun dog af et naadigt
Forsyn frelst gennem Vanskæbnerne. Det er en hel
Litteratur om forfulgte og undertrykte Kvinder, der har sit
første Udspring i sengræsk Sentimentalitet og
østerlandsk Martrelyst, men i Middelalderromanerne indgaar
den som et vigtigt Led i Kristendommens Kamp for at
blødgøre Hjerterne og formilde Sæderne, i Digtningens
Arbejde paa at opdrage de raa Baroner til ridderlig Agtelse
for Kvinden.
I grel Modsætning til Aanden i disse Romaner staar
alle de østerlandske Historier om Kvindens Træskhed
og Troløshed, der samtidig trængte ind. De faldt
udmærket i Traad med alle de Kvindfolkeanekdoter af
lignende Art, der af sig selv groede i den gamle galliske
Jordbund; kun var de indfødte „fabliaux“ mere saftigt
humoristiske og ironisk skeptiske, medens der i de
østerlandske var en mørk, grum Lidenskabelighed. Folkelige
Spillemandsdigte paa fransk og tysk bearbejdede ogsaa
con amore de østerlandsk byzantinske Historier om Kong
Salomos utro Hustru og den forslagne, pukkelryggede
Morolf. Nu tog ligeledes Ridderromanerne de
østerlandske Historier af den Art op til Behandling. Men de gør
det Kunststykke at gennemtrænge de optagne Historier
med en ny Aand; de tager aabent Kvindens og Elskovens
Parti og lader dem blive de sejrende til slut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
