Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Matière de Bretagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Keltisk Digtning
Frosten bider den i Vingen. Det er Isens Tid og sørgelig
er min Tale.“
Der er Jægerfolkets Fortrolighed med Naturen og
Aarstiderne. Med de vilde øde Lyngheder, der bølger i
Blæsten, og især med Skoven: de graa Ege og
Hasselkrattet, Daadyrene, der græsser paa Skovsletterne,
Vildsvinene inde i Tykningen og Ørnen oppe i Trætoppene.
Stadig fortælles der om lidenskabelige Jagter efter
Vildsvin, Graaben, Hjorte. Om Knøsen, der er født og vokset
op inde i Skovensomheden, ikke kender til Mennesker,
men kender alle Naturlyde og Dyrenes Sprog og med sin
Fløjte kan drage dem til sig. Om den hvide
Æventyrhind, Genstanden for alle Jægeres Attraa. Om den
fantastiske Skovmand, som Jægeren kan træffe siddende paa
en Høj inde i Vildskoven, en „Dyrkarl“, der med Kølle i
Haand sidder og vogter det mærkelige, vilde Skovkvæg...
Især ogsaa om Feerne, Jægeren kommer ud for, naar
han forfølger et Dyr og forvilder sig bort fra sit
Jagtselskab. Inde ved en Skovsø eller en Kilde seer han Feen
bade. Snart er det hende, der fordrer hans Elskov, og vil
han ikke, slaar hun ham med Sot; snart er det ogsaa
ham, der snapper hendes Klæder ved Bredden og tager
hende med Vold.
Af og til tages Mennesker endog af Feerne bort til
Feland. Troen paa et lykkeligt Udødelighedens Land i
Vest, hinsides Havet, gennemtrænger hele den keltiske
Sagnverden. Udvalgte Dødelige har været paa Besøg
dér. En saaret Kriger kan lægge sig paa en Baad og lade
sig drive for Vind og Vejr og kommer da undertiden til
Felandet, hvor hans Saar plejes. Derhen førtes saaledes
Kong Artur. Den, der vender hjem fra Feland, tror, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>