Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Fransk Ridderlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Fransk Ridderlighed
livet lægger Finfølelse, Beskedenhed, Høflighed,
Dametjeneste ind i Ridderærens Begreb, men ogsaa smaalig
Prikkenhed og Forfængelighed. Turneringerne og det
vandrende Ridderliv vænner til megen tom Bravade, mange
raffinerede Tilspidsninger af Æresbegrebet, megen
letfærdig Leg med Liv og Lemmer. Ridderærens Begreb
udformes til en Doktrin og faar sin Lovbog, ligesaavel
som Riddererotiken.
I de rige nordfranske og flanderske Egne, hvor der
i Forvejen var et blomstrende litterært Liv, udfolder
sig nu en overvældende Romanproduktion. En
Konkurrent til Heltedigtningen, er den paa mange Punkter dog
en Fortsætter og Efterligner af denne, men den er
fremfor alt dens bevidste Modsætning. Rundt om fra flød
Stoffet sammen. Korstogene, i hvilke Flanderns og
Lothringens Ader jo havde en Hovedandel, bragte varig
Forbindelse med Byzans og Orienten. Den lothringske
Fyrsteslægt blev Konger af Jerusalem, over Venedig blev de
flanderske Handelsbyers Forbindelser med Østen stadig
flere, og Forbindelserne besegledes, da Grev Balduin
paa det 4de Korstog blev Kejser i det byzantinske Rige.
Korstogsepiken og de græsk-østerlandske Romaner, vi
har skildret i „Flore et Blanchefleur“ og „Escoufle“,
skreves da ogsaa netop heroppe i Nordfrankrig. Fra det
anglonormanniske Rige kom samtidig de bretonske Sagn
og Digte, og nede fra Midtfrankrig importeredes
Alexander- og Trojaromaner. I alt dette romantiske Stof
indarbejdes nu først ret heroppe den professionelle Ridderlighed
og den fra Provence indførte Hoferotik, og derved naar
Ridderromantiken sin fulde Udfoldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
