Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Bretonske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bretonske Romaner
355
lyst, skært, leende: „,face tendre, chière riante, vis joyos“;
„han lyste klarere end nogen Edelsten“ hedder det;
Ansigtet har en blomstrende Farve, er som „Rose i
Majmorgen“. Øjet er straalende, mildt; Munden er lille, men
har fyldige Læber, er „som en Pigemund“, Hagen er
kløftet eller har Smilehul, Halsen er lang, fyldig, „hvid
som en Piges“. Artusridderens Skikkelse er paa én Gang
kraftig og gracil, lige saa egnet til Kamp som til Hofliv
og Elskov.
Der leves i Fest og Glæde ved Artus’s Hof. Snart
holdes der Turneringer, snart Jagter. Vi ser Selskabet
efter Maaltidet, medens Kongen sover til Middag, sidde
i Kreds og forlyste sig ved at fortælle Oplevelser;
Dronningen præsiderer i Kredsen, Keu giver Ondt af sig og
vises til Rette af hende. Eller vi ser dem i Teltlejr ude
i Skoven under de flere Dages Jagter. Den, det lykkes at
fælde den hvide Hjort, har Ret til at kysse den skønneste
Dame ved Hoffet; i de gamle keltiske Sagn fik
Sejrherren Lov at skære sig det bedste Stykke Kød ud ved
Aftensmaden.
-
-
Men Artushoffet danner kun Udgangspunktet og
Slutningscenen i Romanerne. Artusridderne er ikke til for et
ørkesløst Selskabsliv i Nydelse. De vil ud i Verden og
søge Eventyr, for bagefter som en af dem siger at
have noget at fortælle om i Selskab. Mangen Morgen
erklærer Artus, at han ikke vil røre Mad, før der har
præsenteret sig et eller andet Æventyr. Det lader heller
aldrig vente længe paa sig. Snart kommer som vi saa’
en Kvinde og klager over, at en Kæmpe har bortført
hendes Ven eller øvet Vold mod hende. Eller en Kvinde
er bleven røvet fra sin Ven. Snart er det en Kæmpe, der
-
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>