Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Bretonske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Crestien de Troyes
373
“
-
om i Borgen. Da Ivan kommer ind i Salen, springer
Ligets Saar op at bløde, et Tegn paa, at Drabsmanden
var i Nærheden - men Folkene søger forgæves rundt om
efter ham. Under alt dette staar imidlertid Ivan og forelsker
sig i den skønne Dame de la fontaine“, den fortvivlet
sørgende Enke. Ret en pikant og sentimental Situation:
Sejrherren besejret af sin dræbte Fjendes Hustru, i dens
Magt, som hader ham mere end alle. Fasttryllet af sin
Elskov er han ude af Stand til at forlade det Sted, hvor
det, af alle Steder, er farligst for ham at være. Da
Lunette, Tærnen, kommer til ham og viser ham den aabne
Borgport, kan han ikke komme sig over at drage bort,
saa haabløs som hans Kærlighed end synes at maatte
være. I lange Monologer udvikles det paradoksale og
sentimentalt oprivende i hans Stilling. Han betror sig
sluttelig til Tærnen, og Lunette, en ægte Koblertærne
(i Familie med f. Ex. Medeas Tærne og Didos Søster i
de „antike“ Romaner) lover at gøre det Kunststykke at
vinde sin Frue til at elske sin Husbonds Banemand. I det
Fesagn, der ligger bagved, var det en Selvfølge, at hver
ny Ridder, der blev Kildens Herre og Forsvarer, ogsaa
ejede Kildefeen; det bliver først anstødeligt og paradoksalt
ved Omklædningen til menneskelige Forhold. Utroligt
var det dog ikke for Heltedigtningens (ligesaa lidt som
for vore danske Folkevisers) Publikum; dette var ikke
uvant med, at en Drabsmand til Bod og Erstatning
ægtede den dræbtes Enke eller hans Datter. Crestiens
Forbilleder er imidlertid snarere ikke saa meget vel
den østerlandsk kyniske Historie om den lettrøstede
Enke i Efesus, som derimod Iokaste, der i „Romanen
om Theben“ ægter sin Gemals Drabsmand, eller Dido,
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
