Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Tysk Ridderromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Minnesang
99
mig.“ Særlig tysk farvet er endelig ogsaa Reinmar v.
Hagenaus kun lidet passionerede, men lyrisk følelsesfulde
Tilbedelse af det evigt kvindelige. ,,Med passende Klage og
uden at give Anstød“ (ân arge site) vil han bære sin
ulykkelige Kærlighed; hvor længe han end lever, skal hele hans
Liv være viet hende, og ikke alene hende, men Kvinden
i Almindelighed vier han sin Sang. Hil dig Viv! Saa
rent et Navn hvor blidt at høre og hvor blidt at
nævne saa meget godt som du kan ingen evne,
naar, som du gaar, du vender dig til Godhed. - Din
Ros i Ord man ej udsige kan den, som du elsker, er
en salig Mand, en Glæde er ham Livet. Al Verden
gi’r du Lyst og Mod, hvi har du aldrig mig en Smule
givet?“ Denne Dyrkelse af Kvinden i Almindelighed,
istedetfor af en Kvinde, er en særlig tysk Omfarvning af
Trubadurerotiken, en stor Del af Forskellen mellem
fransk og tysk Elskovslyrik til alle Tider ligger allerede
udtrykt i denne Ændring.
-
Reinmar drog som nævnt til Wien, og hans Elev
blev Walther v. d. Vogelweide. Hartmanns Ridderromaner
førtes ligeledes mod Øst, og i bajersk Franken fandt han
en Efterfølger i Wolfram v. Eschenbach. I begge disse,
den tyske Middelalders betydeligste Digteraander møder
Ridderromantiken Tyskheden i dens kraftigste Form, som
den trivedes i Sydost, og den nationale Digtning, som den
fremtraadte i Nibelungenlied og i de farende Sangeres
Repertoire.
Walther v. d. Vogelweide var ikke som de tidligere
Minnesangere en adelig Dilettant, der dyrkede vælsk
Trubadursang som en Selskabsleg; han var, omend af lav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
