Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Ideal Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Ideal Humanisne
deren erklærer imidlertid, at han hellere end at se den
unge Svend sygne hen, vil give ham alle de Falke, han
ejer, og nu lover Fruen den Syge, at han nok skal faa
den Falk, han har sukket efter.
Mere end Naturen er det Hoflivet paa Borgen, hvis
Forskønnelse Ridderkulturen arbejder paa og som
Ridderromanerne forherliger. En enkel og fin Smag har
baade i Livet og Romanerne afløst den Ophobning af
broget, østerlandsk Pragt, som f. Eks. Trojaromanerne
dyngede op i deres Beskrivelser; men lyst og festligt er
hele Slotslivets ydre Udstyr. Væggene blaa med
Guldstjerner eller blomstermønstrede eller ogsaa Kalkmalerier
med Fremstillinger fra Ridderromaner; Vægtæpperne er
ligeledes broderede med saadanne Romanscener. Gulve
af grønt Marmor som en Græseng“ eller Lerfliser med
indridsede Rankeornamenter eller Vaabenskjolde.
Træudskæringer af Dyr og Blomster paa Døre og Lofter;
kunstfærdigt Smeddearbejde; faa, men smagfuldt
smykkede Løjbænke og Taburetter; mange Farver og en
sirlig Rigdom af Enkeltheder, men i en ren og fornem Smag.
En saadan udviser ogsaa Riddernes og Damernes
Dragter i det 12te-13de Aarh., de udhæver sig baade fra
den barbariske Barontid og fra det 14de Aarh.s
raffinerede Ekstravagance. En lang Kappe af sort Purpur med
Guldstjerner i, holdt sammen om Livet med en
Silkesnor og foroven af en Guldspange; Foret af
Hermelin med sorte Stjerner i, Halsudskæringen omrammet
af Zobelskind; paa Haaret en Blomsterkrans, paa hvis
Side to emaillerede Guldspanger er anbragt saaledes
ser Crestiens Heltinde ud i sin Bryllupsdragt. Med
Omhu stemmes Dragtens Farver sammen og afpasses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>