Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Ideal Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Ideal Humanisme
Valnød. I et asketisk Digt fra det 12te Aarh. klagede en
Munk over det oprørske, naragtige Hjerte, der aldrig
lader Sjælen Ro; ikke Legemet, men Hjertet er det, som
volder Synden, og han selv havde til Ulykke for sin
Sjælefred faaet et Hjerte, der var stort nok for tusen.
Mennesker. Nu derimod dadler Ridderdigteren den, der
,,har et Hjerte af Træ“. Hjertet er bleven Tidens
Kælebarn, til hvis Rørelser man lytter, til hvis Befindende
man stadig spørger, som man sætter sin Stolthed i at
eje større, rigere og blødere end andre og hvis Bud man
uden Betænkning følger. „Pitié“ og „Gentilesse“ er paa
fransk, Güte“ paa tysk Betegnelser for Hjertets
Blødhed og Aabenhed for Medfølelse, og den Sætning, som
Chaucer flere Steder gentager: „Pity renneth sone in
gentil heart,“ kunde staa som Motto for Ridderdigtningen.
“
Det er alle Former af „Güte“ og Pitié“, som tyske og
franske Fortællinger fra det 13de Aarh. forherliger. Den
gamle Tjeners rørende Trofasthed mod sin Ridder, da
han er kommen i Armod (Der Junker und der treue
Heinrich jfr. Flore et Jehanne); opofrende Venskab
(Engelhart); Kejser Ottos Lensmand, der er erklæret i
Rigens Akt, men faar Lejlighed til at redde sin
Lensherres Liv og udsones med ham (Otto mit dem Barte);
den uskyldig anklagede Prinsesse, for hvem ingen Ridder
tør træde i Skranken mod den mægtige Anklager, indtil
i det afgørende Øjeblik en Artur- eller Graalridder
kommer til som Uskyldens Redningsmand og slaar
Anklageren til Jorden (smukkest i Lohengrindigtet). Først og
sidst er det imidlertid Elskov i alle Arter og Grader, som
Romaner og Noveller handler om; Kærligheden er
Ridderlivets og al ædel Menneskeligheds Blomstring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>