- Project Runeberg -  Ridderromantiken i fransk och tysk middelalder /
473

(1906) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Ridderromantikens Opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ridderromantikens Opløsning
473
99
sig end Alexanderromanens eller Parzivaldigtets
Mærkværdigheder. Paa samme Maade førte Ridderromanerne
over i en historisk Litteratur, der efterhaanden drog
Interessen fra dem over til sig. Allerede Forfatteren af
Romanen om Troja“ vendte sig paa ældre Dage til at
skrive de normanniske Hertugers Krønike og brugte
Ridderromantikens Farver til at skildre Hertug Richards
Ridderslagning eller Robert af Normandiets
Kærlighedsforhold til den smukke Borgerpige, som han traf ved
Vadskestedet. I Villehardouin, i den rheimske Menestrels
og senere i Froissarts Krøniker udvikler sig en ridderlig
romantisk Historieskrivning, med glimrende Skildringer
af burgundiske Hertugers Fester og engelske
Plantageneters Hofliv eller af Ridderbedrifterne og den
østerlandske Æventyrlighed paa Korstoget til Konstantinopel.
Overgangen fra Roman til Historie kommer tydelig frem i et
Digt som Roman de Hem“ af en vis Sarrazin i det
13de Aarh. Det indeholder i Virkeligheden kun en
omstændelig Beskrivelse af en Turneringsfest, Digteren har
været Vidne til, og skildrer alle Deltagerne under deres
virkelige Navne, om end med fantastisk Lune forskellige
Arturriddere blandes ind i Selskabet. I Indledningen
roser Digteren ogsaa udtrykkelig den Dame, paa hvis
Ordre Digtet er skrevet, fordi hun ikke er som hine Damer,
der lader sig rime sammen alle Slags Løgne, som blot
fordærver Sindet“, men forsmaar saadanne „romans
d’aventure“ som „Cligès“ og „Perceval“.


Især var det dog Didaktiken og Skolastiken, som kom
fra Universitetet og kvalte Ridderromatiken. Der var jo
som vi har set tidlig et skolastisk Element i
Trubadurerotiken, og baade i selvstændige Læredigte og
-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 12 08:13:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ridderrom/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free