Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Ridderromantikens Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ridderromantikens Opløsning
481
det 17de og 18de Aarh., og Trubadurernes
Kærlighedslyrik klinger videre i det italienske Selskabsliv som
petrarkiske Sonetter, som Charles d’Orleans’ spirituelt
følelsesfulde Sange ved Hoffet i Blois, som Sidneys og
Spensers Elskovslyrik ved Elisabeths Hof; ja! baade
Mussets og Lamartines, baade Klopstocks og Heines Erotik
har endnu adskilligt af Trubadurernes „Elskovskunst“ i
sig. Og endelig: den middelalderlige Kærlighedsroman
- med dens Følsomhed, dens romaneske Intrigefantasi
og dens Interesse for at følge Hjertets lunefulde Rørelser
fører over til Boccaccio og Ariost, Chaucer og
Shakespeare, Margrete af Navarra og Racine og gaar derfra
med sine Motiver og Tonearter igen i talrige moderne
Romaner, Noveller og Dramaer. „Troilus og Briseis“-
episoden i Trojaromanen blev som Paradigma paa
Kvindehjærtets og Kærlighedens Luner uddybet først af
Boccaccio og Chaucer, siden af Shakespeare; hos de
samme tre store Renæssancedigtere fik
Middelalderromanernes uskyldigt lidende og elskovsfuldt opofrende
Kvinder den skønneste poetiske Udformning i
Skikkelser som Griselda eller Imogen. De følelsesfuldeste af
Boccaccios Noveller og de mest romantiske af
Shakespeares Lystspil bygger paa Middelalderromanernes
Intrigemotiver, anslaar deres rørende Toner og uddyber
deres Sjælestudium, „Flore og Blanchefleur“s og
,,Apollonius af Tyrus“, „Die Herzmäre“s og
Lancelotromanens. Ariostos af forsmaaet Elskov rasende Roland
og Heltekvinden Bradamante i Panser og
Plade-Chaucers fair Emily“ i Maimorgenen og Spensers
Britomartis, der drager ud i Verden efter den ukendte Elskede,
hvis Billed hun har set i et Speil-Tassos kokette og
Middelalderlig Ridderromantik
““
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
