Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Grønland — Hudson Bay
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
?
livsfarlig. Men trods Risikoen havde Kongen og hele den kongelige
Familie besluttet sig til at dele Kaar med dem, der skulde undsætte
„Bele“, og vi fik saaledes straks i Begyndelsen af Ekspeditionen et
straalende Eksempel givet af selve Ekspeditionens Protektor. Der er
derfor Grund til at mindes de enkle, men naturlige Ord, hvormed den
forliste, svenske Kaptajn modtog Hans Majestæt, da denne endelig var
i Stand til at borde Vraget og tilbyde sin Hjælp:
„Deres Majestæt, De er ikke blot Konge, men ogsaa Sømand!"
Men vi er paa Vej videre. Nord for Svartenhuk klarer Vejret op.
Skaløen med sine runde Former springer ud af Taagen, der langsomt
(daler ned fra Fjældtoppene og forsvinder i Havet; og nu opdager vi
Kongeskibet, der kommer stævnende lige imod os.
Min Kone er med om Bord i „Søkongen". Hun skulde have fulgt os
paa Vej saa langt som til Upernivik og herfra gaa hjem med „Bele"; men
efter Forliset syntes ingen Hjemrejse mulig, medmindre hun kunde
komme med Kongeskibet. Alt gaar hurtigt og febrilsk. I en Fart bliver
vi enige om, at vi skal gaa „Island" saa nær, at jeg kan raabe over og
spørge, om hun kan komme med. Vi sætter Signalflag op, Kongeskibet
sagtner Farten, og vi kommer i Taleafstand.
„Kan min Kone komme med hjem?"
„Ja!"
En Slup fires ned fra „Island", og Direktør Daugaard?Jensen og
Premierløjtnant Riis?Carstensen kommer roende over til „Søkongen".
Det blev en hastig og noget forvirret Afsked. Ikke en Gang de
sidste Par Minutter kan vi undgaa at tænke paa Forretninger. Sam?
tidig med at jeg maa tænke paa Børnene hjemme og sige de sidste Ord
til min Kone, maa jeg tale med Direktør Daugaard?Jensen om de For?
syninger, der maa sendes op til Godthaab i Stedet for dem, som gik
tabt med „Bele". Dem vil vi saa kunne hente, inden vi sætter over
Baffinsbugten.
Men der er ikke Tid til lange Forhandlinger. „Island“s Dampfløjte
skynder paa. Det, der kan siges, er allerede sagt, og lidt efter ror den
lille, hvide Baad atter tilbage til Kongeskibet og afskærer derved paa
ubestemt Tid al Forbindelse med Hjemmet. Kongen og Dronningen
staar med deres Sønner paa Kommandobroen og vinker over til os, og
hele den ene Ræling er et Hav af hvide Lommetørklæder; det er gamle
Kendinge fra „Bele" og „Island“s egen Besætning. En Sky af Røg væl?
ter ud af Skorstenen paa den store Damper, „Søkongen" istemmer sin
beskedne Tøf?Tøf?Sang, og saa vugger vi videre, medens Kongeskibet
forsvinder agter.
Og straks efter er „Bele“s Vrag i Sigte. Det er bogstavelig talt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
