Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Grønland — Hudson Bay
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imidlertid synes Redningsarbejdet at være Tidsspilde, og vi bryder
op og sejler videre. Den 28. Juli anløber vi Upernivik, hvor Peter Frem
chen’ efterlades, da hans Kones Tilstand forværres. Den berygtede
Melvillebugt passeres uden Vanskeligheder. Vi finder vel en Del Vinter*
is, men intet af den gamle, svære Melvillebugtis, som ellers er alle Ski*
bes Rædsel.
Onsdag den 3. August Kl. 1 Morgen ankommer vi til Thule, hvor vi
finder alt vel. Stationens Bestyrer Hans Nielsen har Vinteren igennem
samlet Skind og Kobberemme til os, og vi faar her et værdifuldt Tillæg
til vor Udrustning.
Desuden ønskede jeg Ledsagere fra Thule, da det under vort fler*
aarige Ophold blandt canadiske Eskimoer vilde være af Betydning at
kunne holde os uafhængige af de Indfødte. De sydligere boende Vest*
grønlændere er stedbundne, bevæger sig kun inden for de Jagtomraa*
der, hvor de er vokset op, og bliver raadvilde og ligesom borte i nye
Egne; men Grønlænderne omkring Thule er baade fremragende Jægere
og dygtige Rejsende. Det var Grunden til, at jeg havde sluttet Aftaler
med nogle Familier der om Deltagelse i Ekspeditionen.
Det var:
lggiånguaq (den lille Strube) og hans’ Kone Arnarulunguaq (det lille
Kvindemenneske),
Arqioq og hans Kone Arnånguaq,
Nasaitordluarsuk, kaldet Baadsmanden, og hans Kone Aqatsaq og
endelig den ganske unge Qåvigavssuaq Miteq (Ederfuglen).
Saa snart det var ordnet, tog vi Afsked med vore polareskimoiske
Venner og stævnede sydover igen over Melvillebugten. Foruden, de
eskimoiske Ledsagere havde vi nu foreløbig ca. 30 Hunde at føde; men
faa Timer efter Afrejsen fra Thule var der allerede en Hvalros, og
straks i Melvillebugten en Isbjørn, der efter en hastig Jagt fra Kajak
maatte bøde med Livet.
Alt synes at tegne godt, og der hersker det bedste Humør ombord.
Men midt i Melvillebugten den 9. August i stille Taage rammes vi
af et Motoruheld, der ikke kunde undgaa at faa de uheldigste Følger.
Motorhavariet hændte om Natten, og jeg’vaagnede ved den Stil*
hed, der pludselig bliver, naar en Motor, hvis Larm man har vænnet
sig til, tier. Jeg kaster nogle Klæder over mig, gaar op paa Dækket og
møder her Kaptajn Pedersen lige ved Nedgangen til Maskinen.
„Hvad er der sket?“
„Hævegaflen til Udstødningsventilen er brækket ned.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
