Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Grønland — Hudson Bay
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siger ham, at vi overhovedet nogensinde kommer til at flytte os fra det
Sted, hvor vi nu er frosset inde.
Pludselig lykkes det at faa Maskinen i Gang, men det gør ikke stort
Indtryk paa os; vi ved, at denne Glæde er ganske forbigaaende, og
med Skepsis ser vi „Søkongen“ vrikke sig langsomt igennem den svære
Pakis. Naar Hindringerne er for store, bakker vi og tager Tilløb. Den
stærke Bov skyder Isen fra sig med samme Styrke som en Tyr, der
stanger. Omsider kommer vi ind i nogle smaa Klaringer, hvor vi faar
Øje paa en Hvalros. Hundene trænger til friskt Kød, og en Time efter
hænger en god Ton Kød og Spæk i Skibets Rig.
Fuldmaanens Lys er af uvurderlig Betydning for os i disse mørke
Efteraarsnætter. Da Motoren igen standser midt inde i Isen, gaar jeg
til Vejrs paa Udkig. Resultatet er nedslaaende — aabent Vand kan
overhovedet ikke øjnes.
„Det skal nok gaa,“ siger Kaptajn Pedersen, da vi mødes.
Og han fik Ret! Søndag den 18. kom vi ind i en Klaring, og ved at
vrikke os igennem paa de Steder, hvor Isen var mest spredt, lykkedes
det os virkelig i Løbet af Dagen ved Sejlene og lidt Motorhoste at kom«
me ind i helt spredt Is, og i Løbet af Eftermiddagen har vi fundet baade
Havn og Boplads for de kommende Vintres Arbejde.
Vi kaster Anker ud for en venlig Dal med aaben Strand mod Søen,
men ellers omgivet af Fjælde. Det virkede som et begrænset Stykke
Land, hvor Arbejde skulde udføres! Saa snart Skibet er fortøjet, skyn#
der vi os ind. Vi finder friske Bjørnespor i Sandet lige neden for det
Sted, hvor vi bestemmer at bygge Hus, og da vi gaar til Fjælds, møder
vi en Hare, der er saa tam, at vi virkelig gør Forsøg paa at tage den
med Hænderne.
Det højeste Fjæld bestiges, og herfra ser vi nede paa en lille Slette
en ensom Vildren. Ogsaa den kommer løbende imod os og. gør ikke
ringeste Indtryk af at være bange. Aldrig har jeg ved en ny Boplads
mødt en saadan Gæstfrihed hos Dyr, og da vi endelig faar Udsigt over
det aabne Vand paa den anden Side Øen, ser vi sorte, blanke Hoveder
af Hvalrosser, der kommer op for at blæse. ’
Det var, som om alle de mange Maaneders Modgang skulde udløses
i rige Løfter for den kommende Tid. Men hvor vi var, vidste vi ikke,
thi Kortene var ikke saa detaillerede, at det var muligt at lokalisere den
0, hvor vi vilde slaa os ned.
Vi gav den Navnet „Danskeøen1
4
, og den blev Udgangsstedet for den
5. ThulesEkspedition.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
