Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Første Orientering fra Danskeøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjordisen ved Gore Bay og begynde at søge efter de Mennesker, som
vi kan vente at træffe mel’em Lyon Inlet og Repulse Bay.
Vi -slaar Lejr ved en lille Sø, og medens det nyskudte Rensdyr par*
teres og koges, nyder vi den Stemning, der altid er over Nysne og mild
Efteraarsfrost.
Vi bliver paa det formodede Vansittart Island en god Uges Tid og
anvender Tiden til Jagt. Der er i de sidste Dage faldet en Del Sne,
og da Føret ikke er det bedste, deler vi os i forskellige Hold og
starter fra vort Telt, som vi har flyttet længere ind i Landet. Her
er mange Rener, men de synes utrolig sky og er derfor meget vanske*
lige at jage paa disse Sletter, der ikke giver Jægeren nogen som helst
Dækning.
En Dag, da jeg er ude at køre, følger jeg en bred Kløft, der fører ned
til den modsatte Side af Øen, ikke langt fra en Fjord, der er delvis dæk*
ket med sammenfrosne Marker af gammel Polaris. Pludselig bliver mine
Hunde nervøse, og da jeg ser ind over Land, faar jeg i den hvide Sne
Øje paa to store, gule Dukker, der vralter underlig uvirkeligt gennem
den bløde Sne. Hundene synes desorienterede, da Vinden ikke bærer
paa, og det varer da ogsaa noget, før det gaar op for mig selv, at det er
to Isbjørne, vi har kørt op her midt inde i Landet. De er allerede i fuld
Flugt, da vi opdager dem, og da de hurtigt vil søge Frelse i Vaagerne
ude i Fjorden, har jeg intet andet Valg end at slippe alle Hundene løs.
De forfølger dem, medens jeg kommer efter med min Riffel, og det va*
rer ikke længe, før jeg af de mange Hundeglam kan slutte mig til, at
Bjørnene er stoppet lige paa den anden Side af et Fjæld, som jeg netop
er ved at kravle op over. Saa snart jeg kommer op, faar jeg da ogsaa Øje
paa baade Hunde og Bjørne, der vælter om mellem hinanden i en stor
Stendysse. Det er en Moder med sin Unge, og Moderens Forsvar af
Ungen er pragtfuldt; den springer frem mellem Dysserne, hvor man
ellers skulde tro, det var umuligt for den at faa Fodfæste, lokker ved
kejtede Bevægelser alle Hundene efter sig, og saa snart dens Unge, der
forøvrigt er næsten lige saa stor, som den selv, har fri Bane, sætter den
sig paa Hug og udstøder et Brøl. Det skal vel sagtens fortælle Ungen, at
den hurtigst muligt skal søge Redning ude paa Havisen. Hundene op*
dager straks dens Manøvre, men Ungen undslipper, samtidig med at
Moderen, der uafbrudt øser Sne op med den ene Lab for at svale sit
hede Gab, synes at samle Kræfter. Dens Taktik og Snille har været
saa vel udregnet, at den havde fortjent at leve; men vi behøver baade
Kød og Skind og kan derfor ikke lade Følelserne raade.
Da jeg er færdig med at flænse, er det allerede mørkt, og jeg maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
