Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Første Møde med Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
over Benklæderne baade fortil og bagtil. Mændenes morsomme Pelse
var som skabt til Løb, korte fortil og med en lang Hale bagtil. Og alt
dette var saa forskelligt fra de Moder, jeg hidtil havde oplevet, at jeg
med eet Slag følte mig borte i en helt anden Tid — en Sagntid, fuld af
Minder, og alligevel en Nytid, fuld af Løfter om Mennesker og Fors
hold, der var helt fremmede for mig.
Midt i dette Væld af Indtryk var der dog en Ting, som øjeblikkelig
gjorde os gammelkendte og knyttede os til hinanden — det var
Sproget. Vel havde jeg altid vidst, at det var det samme Sprog, men
aldrig havde jeg tænkt mig, at Forskellen var saa ringe, at vi straks
kunde meddele os til hinanden. De antog os da ogsaa for fjerne Stams
mefrænder oppe fra Baffinslapd.
Skønt de netop var startet med al deres Oppakning og var paa Vej
til Efteraarspladserne i Indlandet omkring Lyon Inlet, var de dog liges
som alle andre Eskimoer i den Grad Øjeblikkets Mennesker, at al
Tanke om Rejse foreløbig blev opgivet, og vort Opbrud nu gjaldt ders
for kun nogle store Snedriver i Nærheden, hvor vi kunde rejse en Snes
hyttesLandsby for at fejre det første Møde.
Man har den samme Fornemmelse, naar man møder et ukendt Folk,
som naar man gaar gennem nyt Land; man venter uafbrudt, at der skal
ske noget, som bærer ud over det sædvanlige. Og saaledes kom det ogs
saa til at gaa her. Noget saa ganske dagligdags som at bygge en Snes
hytte, noget vi selv havde gjort paa Hundreder af Rejser, blev her en
Overrumpling; for aldrig har vi set et Hus skyde saa hurtigt op af Sneen
som her. Blandt Kap Yorkerne regnes det for et Arbejde, der kan lægge
Beslag paa to Mand; den ene skærer Blokkene og rækker dem til den,
der bygger Huset. Men her gik det til paa den Maade, at en enkelt Mand
blot gjorde nogle Udsnit paa det Sted i Snedriven, som syntes ham
egnet til Bolig, og saa skar han Blokkene ud, lagde dem samtidig til
Rette og byggede op; og alt dette foregik med en saadan Fart, at vi
stod ganske maalløse. Imedens tog Konen en stor og mærkelig Snes
skovl, der ikke alene havde et Håandtag, men ogsaa en Hank, som sad
paa selve Skovlbladet, og skuffede løs Sne op over Muren, efterhaanden
som denne voksede i Højden. Dette løse Snelag dækker alle Utætheder
og gør Huset lunt, hvordan Vejret saa end er.
To rent tekniske Ting imponerede vor Kap Yorker, der ellers selv
var Eksipert i Snehusbygning. Den ene var den bløde Sne, de var i Stand
til at benytte, den-anden det stærkt fladtrykte Tag, de forstod at faa
til at bære sig selv; thi det er jo saaledes, at jo højere man laver Kup«
len i en Snehytte, desto lettere kan man faa Sneblokkene til at bære sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
