Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Første Møde med Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdt sig ellers konservativt til deres Trommedanse og Aandeviser,
naar de var hjemme i deres Snehytter, men hos Cleveland havde de
forstaaet at vurdere denne helt fremmede Form for Motion. Reelerne
dansedes med en saadan Voldsomhed, at det sommetider saa ud, som
om Ballet udartede til Slagsmaal.
Saaledes forløb den første Aften ved hvid Mands Boplads.
Ud paa Natten, da Haandgemæng og Kakkelovnsvarme omsider
havde dræbt al Energi, gaar vi hen i Snehytterne og møder her en sval
Kølighed, der gør os til Mennesker igen. Vi bliver nysgerrige; vi vil
gerne have noget at vide om Land og Folk. Men da vi endnu ikke ken#
der de eskimoiske Lokalnavne og maa holde os til Stedbetegnelserne i
de gamle engelske Kort, gaar det kun langsomt, indtil vi uventet faar
Undsætning.
En gammel Mand med langt, hvidt Skæg og røde Øjne, der er
slidt op af alt for mange Snestorme, afslører sig som Stammens Geo#
graf. Vi faar Papir og Blyant frem, og til min store Overraskelse teg#
ner denne „Vilde“ nu uden Tøven en Kyststrækning paa et Par Hun#
drede Mils Udstrækning lige fra Repulse Bay og op til Baffinsland.
Da Kortet er færdigt, fortæller han mig alle de eskimoiske Navne, og
endelig er det muligt for os at føre en saglig Samtale om Egnens Be#
folkning og Bopladsernes Fordeling. Og nu oplever jeg noget mærke#
ligt. De allerfleste Navne, jeg skriver ned, Naujarmiut, Pitorqermiut,
Nagssugtormiut og mange andre er ganske de samme som Navnene
omkring min Fødeegn i Grønland, og skønt jeg er rejst Hundreder af
Mile og er kommet til et fremmed Land, hvor Befolkningen i et Aar#
tusinde ikke har haft nogen Forbindelse med andre, saa klinger det
dog hjemligt for mig. Jeg befinder mig som en Københavner, der taler
om Charlottenlund, Klampenborg og Skodsborg.
Jeg føler, at der ligger Oplevelser omkring mig, og vil gerne straks
dykke ned i alt dette Stof, medens vi endnu har Dansens Varme og
Glæde i os; og for selv at gøre Begyndelsen fortæller jeg et Par gamle
Sagn fra Grønland. Det viser sig, at de alle kender dem, og det væk#
ker en saadan Forbavselse, at en fremmed Mand, der lige er kommen
til deres Boplads, straks kan fortælle nogle af de Æventyr, de alene
tror at kende, at Huset pludselig bliver fuldt af Mennesker.
Jeg har ikke taget fejl i min Formodning om, at den gamle Kort#
tegner, Ivaluartjuk, vil blive en af de Kilder, jeg senere skal øse af.
Skønt han først har holdt sig noget i Baggrunden, er det, som om han
nu føler, at den Sagkundskab, hvormed vi drøfter hans Stammes For#
tidsminder, giver ham Ret til at træde frem. Han sætter sig ved Si#
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
