Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hos Aandemaneren Aua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarstid, og derfor kørte jeg sammen med „Ederfuglen“ og to Mand af
den lokale Stamme, ved Navn Usugtaoq og Taparte, op til en Boplads,
Itibleriang, for at forsøge Fangst. Siden skulde hele Baffinslands#Holdet
samles med os her.
Afrejsen fandt Sted den 23. Januar, og til Trods for ondt Fyges
vejr oplivedes de første Par Dagsrejser ved nogle muntre Renjagter
ude paa Isen. Temperaturen var omkring -r- 50 0 C., og hver Gang vi
kom til at løbe med Bøsserne i de bare Næver, sved det kolde Staal
Huden af.
Vi havde købt nogle Køddepoter inde i Lyon Inlet, og dem an#
vendte vi et Par Dage paa at afhente; derpaa fortsatte vi Kursen
nordover for at finde Bopladsen. Ingen af os vidste rigtig, hvor den
var, da Folkene endnu ikke var flyttet ned til Kysten, men laa i Lejr
et Stykke inde i Land, hvor de lige havde afsluttet deres Efteraars#
jagter paa Vildren.
Den 27. Januar var det stjerneklar Himmel og fint Vejr; men Dags#
rejsen havde været lang og sur, og vi ønskede oprigtigt at komme
i Hus, uden først selv at skulle bygge det.
Da skyder der pludselig ud af Mørket foran os en lang Slæde med
det vildeste Forspand, jeg nogensinde har set. Femten hvide Hunde i
fuld Fart, med seks Mand paa Slæden! Og de stryger lige ind paa os
med en saadan Kraft, at vi fornemmer Suset. En lille Mand med et
stort Skæg, der er fuldstændig iset ind i Ansigtet, springer af og kom#
mer hen imod mig. Han standser, og idet han paa hvid Mands Maade
giver mig Haanden, peger han ind over Land i Retning af deres Sne#
hytter. Hans kloge Øjne hviler paa mig med spillende Liv, og han
bringer mig sin Hilsen i et klangfuldt Qujangnamik: En Tak til Gæ#
sterne, der kommer.
Det var Aandemaneren Aua.
Da han ser, at mine Hunde er trætte efter den lange Dagsrejse,
beder han mig komme over paa hans Slæde, og paa en stilfærdig, men
myndig Maade befaler han en af de unge Mænd at overtage min Slæde.
Auas Hunde hyler af Madlyst og Hjemve, og snart suser vi indefter
mod Bopladsen. Og hvor er deres Isskoning fortræffelig! Slæden er syv
Meter lang, og under hver Mede er lagt et Lag frossen Tørvedejg med
en tynd Skorpe af Is over sig. Medens vore Jernmeder glider tungt og
pibende hen over Sneen, der bliver som Sand i den stærke Kulde,
har Auas store og tunge Slæde ophævet al Gnidningsmodstand og
farer ganske af sig selv hen over Isen. Vi tager Land ved et lille Elv#
leje, og efter en kort, men halsbrækkende Kørsel kommer vi til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
