Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Paa Langfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af deres Hunde, og man maatte regne med, at Smitten allerede var
naaet til Repulse Bay.
Dette fik vi at vide nøjagtigt en halv Time for sent. Mod Hunde«
syge er der intet andet Middel end Isolation, og mærkeligt nok havde
ingen tænkt paa at
gøre os opmærk#
somme paa den Ri*
siko, vi løb, da vi
ved Ankomsten til
Bopladsen slap
Hundene løs. Vi
ærgrede os særlig
over dette Uheld,
da vi altid under
tidligere Besøg hav#
de holdt Hundene
bundne; naar vi ik#
ke havde gjort det
denne Gang, var
det, fordi Stedets
Hunde havde vist
sig saa forsultne, at
de tit aad Skag#
lerne, medens vore
egne Dyr laa og
sov. Jeg har des#
uden aldrig holdt
af at tøjre mine
Hunde i den stær#
ke Vinterkulde.
Eskimoerne er
Fatalister; de me#
ner, at hvis en
Saaledes ser den Tørv ud, som vi i 50 0 Kulde bryder løs fra Jorden til
Brug for Slædernes Isskoning. Den er gennemfrossen, dækket med Rim,
og i en Snehytte, hvor man kun har Spæklampe eller Primus, tager det
et Døgn, før den er saaledes gennemsmeltet, at den, blandet med Vand,
kan æltes op til den ønskede Tørvedejg.
Hund skal dø, saa dør den, hvad man end finder paa for at redde den.
De saa derfor ganske uforstaaende ud, da jeg søgte at forklare dem,
at sent er bedre end aldrig; jeg vilde forsøge paa at slippe for Hunde#
sygen ved at holde Ekspeditionens Spand saa langt borte fra Boplad#
sen som muligt. Vi fandt en lille Vig, hvor der var nogenlunde Læ for
Stormen, og her bandt vi vore Hunde. Det vilde være en Ulykke for
os og alle vore Rejser, om vi skulde miste de grønlandske Hunde, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
