Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Paa Langfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at erfare, at han ikke blot var i Besiddelse af alle Fransk*Canadiernes
charmerende Egenskaber, men at han ogsaa var en fuldt Befaren i al
Slags arktisk Rejseliv og talte udmærket Eskimoisk. Hans Besætning,
der bestod af lutter unge New*Foundlændere, repræsenterer ham imid*
lertid paa bedste Maade, og vi tilbringer en Aften, der helt igennem er
præget af Ungdom og Humør.
Omkring Skibet har der samlet sig en lille Boplads af indvandrede
Netsilikere, og jeg benytter Lejligheden til at aflægge dem et kort Be*
søg. Stammens Ældste er en gammel Viking fra Egnene omkring Nord*
polen; hans Navn er Manilak, der betyder Skrueis. Da jeg, medens vi
snakker sammen, spøgende taler om hans Navn, fortæller han, at som
Skrueis har ogsaa hans Sind været, saa længe han var stærk nok til at
slaas med Mænd. I hans Ungdom var der en saadan Kvindemangel ved
Bopladserne, at man maatte kæmpe med mange Rivaler, før man fik
sig en Kone; og dog havde han aldrig nøjedes med een, men altid haft
to, saa længe han kunde ernære dem. Nu levede han kun paa Resterne
af sin gamle Myndighed. Han boede i et ualmindelig stort Snehus sam*
men med sine Sønner og Børnebørn, og de nærede endnu en saadan
Respekt for ham, at han trods sin Affældighed kunde byde som en
Høvding. Han beskæftigede sig dog ikke med det daglige Livs Begi*
venheder; han var bleven fjern over for alle de Smaating, der optog
de andre, og holdt mest af at lade sine Tanker gaa tilbage til sin Stam*
mes æventyrlige Historie. Han var en ypperlig Sagnfortæller og sam*
lede altid mange Tilhørere om sig. Han holdt dog mest af at synge de
vilde Sange fra "sit Hjemland, Egnen omkring den store Netsilik*Sø,
hvor Laksene slog i Elvene og vandrende Vildrener aad sig fede paa de
frodige Sletter.
Desværre havde jeg ikke Tid til at øse af hans brogede Minder; jeg
maatte hurtigt frem for at komme saa langt ind i Barren Grounds som
muligt, medens det endnu var Vinter, og jeg slog mig da til Taals
med, at jeg nok fik Lejlighed til at træffe ham igen. Dette skulde imid*
lertid aldrig ske. Kort efter vor Afrejse dræbte han sig i hele sin Fa*
milies Paasyn; han foretrak at fare til de dødes evige Jagtmarker, fordi
han blev gammel og Livet mere og mere blev ham en Byrde.
Tiden løb nu hurtigt for os, da vi udelukkende var optagede af at
komme frem. Vi skød de flest mulige Genveje, skønt al Landkørsel
holdt os i en stadig Tilstand af Ophidselse, saa længe vi ikke havde
nogen særlig Øvelse i Brugen af Isskoning. Paa denne Maade satte -vi
over det flade Land fra Berthie Harbour ret Vest ned til Wager Inlet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
