Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Paa Langfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Desværre opklares alle Gaader tit paa en saa naturlig Maade, at
Æventyret forsvinder. Den ældste af Kvinderne kom straks hen til os
og spurgte, hvem vi var, og da vi havde forklaret dette, saa godt det lod
sig gøre, fortalte hun, at deres Mænd var ude paa Fangst, men ven«
tedes tilbage i Løbet af Eftermiddagen. Derpaa nævnede hun Navnet
paa de andre Kvinder, og da hun naaede til Negerpigen, fortalte hun
med Stolthed, at det var hendes Datter med en Mand, der engang var
kommen til dem fra et Land, hvor der aldrig var nogen Vinter. En
i
mærkelig Mand, fortalte hun, som aldrig gik paa Fangst, men
havde viet hele sit Liv til Tilberedning af lækre Maaltider for andre.
Han var kommen sejlende med et stort Skib og havde overvintret i
deres Land. Jeg forstod straks, at denne Mand fra Sollandet havde væ*
ret en Negerkok om Bord paa et af de amerikanske Hvalfangerskibe.
Bopladsen bestod af tre sammenbyggede Hytter, der alle var meget
rummelige. Beboerne havde tilbragt Sommer og Efteraar inde paa Fast«
landet, optaget af Renjagter, og var i Løbet af Vinteren flyttet herud
for at drive Hvalrosfangst ved Iskanten. Fangsten havde været meget
gunstig; her syntes i det hele taget at være Overflod af alle Slags Føde«
varer. En Række Forraadskamre var bygget ind til Beboelsesrummene,
r
saa at man blot ved at aabne en Sneblok kunde række Armen ind efter
den Slags Kød, man ønskede. Nærmest laa store Forraad af Sælkød,
Renkød og Laks, og ude i en Sidebygning til Husgangen Dynger af
Hvalroskød. Vi blev straks opfordret til at tage saa meget Hundefoder,
vi havde Brug for, og medens vi fodrede Hundene, blev der inde i Hu«
set sat tre Gryder over Spæklamperne, for at vi frit kunde vælge mel«
lem de forskellige Retter, naar vi var færdige ude.
Hen paa Eftermiddagen kom Husherren hjem. Hans Navn var Inug«
pasugssuk, „Dværgen“, og han viste sig at være Netsiliker ligesom alle
sine øvrige Bopladsfæller. Det varede ikke længe, før vi sluttede et
varmt Venskab. Denne Mangel paa Reservation er det, jeg skal bygge
mit Arbejde paa. Hvor andetsteds i Verden kan man falde ind ad Dø«
ren til Folk, fortælle dem, at man kommer fra et Land, de ikke kender,
og straks uden at vække Anstød begynde at spørge dem ud om alt det,
der i strengeste Forstand hører deres Privatliv til? Vi havde nu kun
een Dags Rejse til Chesterfield Inlet, og da der syntes at være glim«
rende Chancer for Hvalrosfangst, besluttede jeg mig til at blive. „Dvær«
gen“ var alt for interessant til, at jeg kunde forsvare at tage bort. Jeg
blev der i otte Dage, og vi gennemgik hele deres Sagnverden, uden at
han nogensinde viste mindste Tegn paa Utaalmodighed. Da vi var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
