Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. De hvide Mænds Boplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opholdet i det lune Hus, hvor vi havde baade Bord og Stole — en
ukendt Luksus i Snehytte og Telt — blev flittigt udnyttet af Jakob og
mig til Nedskrivning af Sagn. Men Arbejdsdagen endte som Regel tid*
ligt paa ’Eftermiddagen, samtidig med at Arnaruluk satte en stor Gry*
de med Hvalroskød over Ilden. Og hermed var der givet Tegn til, at
vi holdt aabent Hus. Gæster fra de forskellige Snehytter kom da strøm*
mende til os, og da Befolkningen her bestod baade af Kystboer og Ind*
landsboer, var disse Eftermiddage meget værdifulde for mit Arbejde.
For første Gang traf vi her Eskimoer, som hverken vilde spise Kød eller
Spæk af Hvalros og Sæl. Det var Tabu.
Om Aftenerne, naar vi var bleven alene, kravlede vi tidligt i Sove*
poserne og havde det hyggeligt; den, som havde Lyst, fortalte om sine
Oplevelser fra de sidste Rejser, medens Arnaruluk kogte endnu en
Kop Kaffe. Jeg skal her gengive en af Jakobs Historier i Oversættelse
fra hans Dagbog; den kaster et skarpt Skær over de mange barbariske
Skikke, der endnu holdes i Hævd Dør om Dør med Mounted Police,
Præster og Handelsmænd:
„Under mit Ophold ved Chesterfield Inlet var jeg engang paa Ren*
jagt i Indlandet sammen med Pilakavsak og hans Kone Hauna, og un*
der denne Jagt kom vi ned til en Boplads Paunat. Her boede en Mand
ved Navn Uhughuanajoq. Han havde syv Husfæller, og blandt dem var
«
hans Svigermoder, som hed Aungeq; hun var brystsyg og spyttede
Blod, uden dog at være særlig haardt angreben. Jeg besøgte ofte dette
Hus og talte tit med den gamle Kone. En Aften gik jeg som sædvanlig
derhen og kom ind gennem Husgangen, uden at mærke noget usæd*
vanligt; Folk sad inde paa Briksen, som de plejede, kun syntes jeg,
alle var paafaldende tavse. Det var ikke Skik her at opfordre en Gæst
til at sætte sig, saa da jeg kom ind gennem det lave Indgangshul, ret*
tede jeg mig op og gik straks hen mod det Sted, hvor den syge Kone
havde sin Plads. Da jeg kom nærmere, havde jeg nær udstødt et Brøl;
jeg saa lige ind i et Ansigt, der var ganske blaat, med et Par store Øjne
staaende helt ud af Hovedet og en vidt opspilet Mund. Jeg blev staaende
for at samle mig og fik nu Øje paa en Line, der gik fra den gamle Kones
Hals op i Snehyttens Tag. Da jeg havde faaet Mælet tilbage, spurgte
jeg Husets Beboere, hvad dette skulde betyde. Det varede længe, før
jeg fik noget Svar. Endelig tog Svigersønnen til Orde og sagde: „Hun
følte sig gammel, og da hun var begyndt at spytte Blod, vilde hun gerne
dø hurtigt, og det indvilligede jeg i. Jeg gjorde kun Linen fast i Sne*
hyttens Tag, Resten ordnede hun selv.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
