Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. De hvide Mænds Boplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi fulgte den store Kazan River’s Løb tilstrækkelig langt ind i Landet,
vilde vi møde to Indlandsstammer. Den nærmeste af disse kaldte sig
Harvaqtormiut: Strømhvirvlernes Folk, og længst inde i Land i Oms
egnen af den store Yathkied Lake eller Hikoligjuaq boede Padlermiut:
Pilefolket. Hvor de forskellige Familier nu opholdt sig, kunde ingen
med Bestemthed sige os; de fulgte Renflokkenes Vandringsveje i det
indre af Barren Grounds.
Terningerne var kastede. At ofre nogen Tid paa Folkene oms
kring Baker Lake fandt vi ingen Grund til, da disse saakaldte Qaerners
miut havde haft saa megen Forbindelse med Hvalfangere, at meget
af deres Oprindelighed var gaaet tabt. Vi besluttede derfor straks at
give os en af Ekspeditionens mest interessante Opgaver i Vold, og det
var med store Forventninger, at vi den 15. Maj vinkede Farvel til Mr.
Fords lille Handelsplads for at begive os ud paa Rejsen til det ukendte
Indland.
Frem skulde vi nok komme, trods alle Sortseeres Advarsler. Hvors
dan vi derimod skulde naa tilbage igen, naar Sneen var smeltet, og
Søer og Floder var brudt op, laa i Gudernes Skød.
Arnarulunguaq, „det lille Kvindemenneske". Overalt, hvor vi kom frem, fandt hun altid en lille Krog,
hvor hun kunde sy og reparere voit Tøj. Hun sidder her i den for alle grønlandske Syersker karak-
teristiske Stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
