Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaage med en sløret Varmedis hen over sig. Sværme af Svømmefugle
har her fundet deres Tumleplads og skræpper og ler, naar nye Flokke
slaar sig ned iblandt dem.
Inde i Landet omkring os hører vi syngende Lyde af smeltende Sne,
og Dagslyset slaar saa stærkt mod den hvide Sø, at man maa holde
sig for Øjnene for ikke at blændes. Foraaret er over Barren Grounds,
og snart vil Jord og Blomster springe ud af Sneen.
Smaaflokke af vandrende Rener kommer os nær, men i Dag er vi kun
dyrevenlige Iagttagere og faar ikke Jægerens hastige Aandedræt ved
at se dem passere forbi inden for Skudhold. Vi har Kød nok foreløbig.
Overalt omkring os ser vi Stensætninger, Renspærrer, Skjul for Bue«
skytter og mange smaa Varder med en Tørv paa Toppen, der skulde
ligne et Menneskehoved — altsammen Levninger fra de Tider, da man
drev Renjagten systematisk og jog Dyrene ned til Svømmestederne,
hvor Kajakmændene saa kunde overfalde dem med Spyd.
Igjugarjuk fortæller mig om alle de mange Maader at drive Ren«
«
jagt paa og imponerer mig navnlig, da han fortæller mig om den over«
ordentlige Sikkerhed, hvormed en dygtig Renjæger kunde manøvrere
selv i en stor Flods voldsomme Strømhvirvler. Nu da Bøssen vinder
mere og mere Indpas, er vel snart den sidste Kajak brændt i Barren
Grounds, men for ikke mange Aar tilbage var disse Indlandsboere lige
saa dristige og sikre i deres Kajaker, som nogen Kystboer.
Gamle Minder griber Igjugarjuk, og han fortæller mig om, hvorledes
Renerne allerede begynder at komme inde fra Skovene hen imod Mid«
ten af April. De kommer vandrende i Retning af Baker Lake og spre«
der sig derfra ned mod Kystlandet. Saa snart Solen begynder at varme,
driver en gaadefuld Vandretrang alle Dyrene ud af Skovenes Læ;
mange Gange er Starten forhastet, og en pludselig Snestorm kan
tvinge dem til at vende tilbage. Men næste Gang der brydes op, er de
flere i Tal, og nu traver de forsigtigt fremover ad deres gamle Veje;
de ved, de har Fjender, hvor de mindst aner det, og derfor er der, selv
naar der gøres Holdt for at hvile og æde, altid aarvaagne Vagtposter
omkring dem.
Forløberne for Foraarets store Træk er de drægtige Køer, hvis
Optog sluttes af „Jomfruerne", lutter kaade unge Køer. I Halen paa
dem kommer saa de unge Tyre, der næsten endnu er Kalve; de følger
genert luskende bagefter al denne selvsikre Dejlighed. Naar de er
trukket forbi, stopper Vandringerne for flere Uger, og først hen i Au«
gust kommer Tyrene. De traver i store Flokke og ligesom dækker al
Jord og æder sig langsomt frem i samme Retning som de andre, sikre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
