Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følgelig Sav, hvis man da ikke foretrækker at købe Tømmer ved en
Handelsstation. »
Akilineq var Samlingsstedet for Folk fra Baker Lake og Kazan River,
der her mødtes med Stammerne helt nede fra NordvesLPassagen, som
ogsaa besøgte disse Egne for at hente Træ; og da benyttede man Stæv*
net til al Slags Handel. Indlandsfolkene solgte Hvid*Mands*Varer, som
de havde fra Churchill — dog hovedsagelig Knive, der byttedes bort
for Sælskindsremme, som holdtes i høj Pris.
Oppe ved disse Søer fandtes ogsaa Skove; men da man opfattede
dem som levende Væsener, søgte man sjældent ind i dem. Den Op*
fattelse, at Træerne ikke taalte Mennesker længere end ti Nætter, var
en Overlevering fra Forfædrene.
Beundringsværdigt var det, at disse lange Rejser blev foretaget med
meget smaa Forspand, sjældent mere end to, aldrig over fem Hunde,
thi Hundefoder var altid vanskeligt at skaffe. Men baade Mænd og
Kvinder var ypperlige Fodgængere, der med Glæde spændte sig selv
for Slæderne og var lige saa udholdende, som nogen Hund. Til Trods
for de smaa Forspand benyttedes ejendommeligt nok netop blandt disse
Mennesker de længste Slæder, der overhovedet eksisterer; Slæder, som
maalte 10 m i Længde og kun 43 cm i Bredde, var langt fra nogen Sjæl*
denhed. Takket være Isskoningerne var de dog lette at trække, og deres
Længde gav dem rolige Bevægelser og en stor Bæreevne i blød Sne.
Vi var meget interesserede i at erfare, hvorvidt der fandtes Sten*
huse i Indlandet, saaledes som vi havde fundet dem overalt langs med
Kysten; men det benægtede man paa det bestemteste. Saadanne vilde
ogsaa være uforenelige med deres Erhverv, der paa visse Tider af
Aaret fordrer stadig Skiften Lejr.
Snehytten er Indlandsboens eneste Vinterbolig, men da de mang*
ler Spæk og Tran, er de ganske ude af Stand til at opvarme den, skønt
Temperaturen i den kolde Tid meget ofte falder under -4- 50°. I de
lange, mørke Aftener oplyses den kun med en lille Tællepraas, der
laves af Mos, dyppet i Renfedt. Men saa haardføre er disse Menne*
sker, at de paastaar, at de aldrig nogensinde lider af Kulde indendørs,
hvordan saa Vejret end er; og som en Beskyttelse mod Snestormene
er Husene da ogsaa dækket saaledes til, at de gaar i eet med Driverne,
hvoraf de er bygget.
Lige uden for det egentlige Beboelsesrum og forbundet med dette
ved’en Gang er den saakaldte Iga, et Kogerum, der er bygget lige op
med stejle Mure, for at Sneen ikke skal smelte. Her tilberedes Maden,
hvis man da kan skaffe Brændsel; men det er dog langt fra hver Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
