Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunde; men han nægtede at gaa ind paa Handelen, fordi han havde saa
faa Hunde, at han hver Dag sakkede langt bag ud for Indianerne.
Hver Aften plejede de at slaa aaben Lejr i Skoven og tænde Baal,
hvor de kunde faa tørret deres vaade Mokkasiner; og engang, da Eski*
moen langt om længe naaede frem til Lejren, kom en af Indianerne ham
i Møde og fortalte, at hans Kammerater havde lagt Raad op imod ham,
fordi han ikke vilde sælge dem Hunden, og de havde besluttet at dræbe
ham ved første Lejlighed. Der vilde dog endnu gaa nogle Dage, før de
vilde gøre Alvor af det, antagelig fordi de derved vilde opnaa, at Eski*
moen fik kørt sit Læs nærmere frem mod deres Bopladser, hvor de
med større Udbytte kunde udplyndre ham, naar han først var bleven
dræbt.
Qakhamik blev meget forskrækket over denne Meddelelse, men den
venligsindede Indianer beroligede ham med, at han nok skulde give ham
et Tegn, naar den Dag kom, da Kammeraterne havde besluttet at dræ#
be ham. Saa rejste de videre, og der hændte intet. Men en Aften, da han
som sædvanlig længe efter de andre naaede frem til Lejren, var der
tændt et stort Baal af vældige Træstammer, større end det plejede at
være, og det kastede et saadant Lys ud i Skoven, at man blev ganske
blændet, naar man kom ind i det.
Eskimoen fik straks den Tanke, at man vilde brænde ham paa dette
Baal, og da hans Ven blandt Indianerne samtidig gjorde Tegn til ham,
var han sikker paa, at nu vilde han blive overfaldet. Men han lod som
ingenting og gik hen til Lejren, tog en Kedel og sagde, at han vilde
hente Vand til The; og næppe var han kommen ind i den mørke Skov,
før han løb tilbage til sin Slæde, tog sin Riffel og skød de tre fjendtlige
Indianere. Derpaa fortsatte han Rejsen sammen med den Mand, der
havde advaret ham, og de naaede vel frem til deres Boplads.
Det lykkedes mig aldrig at faa konstateret denne Histories Paalide*
lighed, men det er ogsaa ligegyldigt i denne Forbindelse.
De Eksempler, der her er bleven fremført, stammer alle fra Eski*
moer, og det vil derfor være af Interesse ogsaa at belyse Spørgsmaalet
ud fra andre Kilder. Paa denne Del af Rejsen kom jeg ikke i Forbin*
delse med Indianere, og jeg kan saaledes kun indirekte føre Kends*
gerninger, der stammer fra Indianere, frem til Belysning af dette ejen*
dommelige Racehad. Som før nævnt, foretog Samuel Hearne i 1771 en
Ekspedition ned til Mundingen af Coppermine River, hvor han blev
Vidne til et Blodbad ved Bloody Fails, et Vandfald i Nærheden af den
arktiske Kyst. Hearne’s Beretning er det eneste Dokument, man har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
