Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Tilbage til Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rener foran Igjugarjuks Telt. Kanoen var kommen efter os, og vi blev
nu enige om, at det vilde være bedst at efterlade Hundene paa den
modsatte Flodbred, indtil vi var færdige med at flænse. Ingen af os
tænkte sig Muligheden af, at Hundene selv vilde forsøge paa at svømme
over. Vi padlede over Strømmen med stort Besvær, og netop som vi
skulde til at lande, opdager vi, at de sultne Hunde er sprunget ud i
Floden og er ved at naa Land, samtidig med os selv.
Nu gjaldt det om at skynde sig, hvis det dyrebare Kødforraad ikke
skulde blive sat til Livs paa en meget uøkonomisk Maade! Vi løb, alt
hvad vi kunde, hen mod de uflænsede Rener, men da vi ser os tilbage,
opdager vi, at vi i Hastværket ikke har trukket Kanoen tilstrækkelig
langt op paa Land, og der driver den med god Fart ud imod den store
Hovedflod! Den indeholdt alt, hvad der havde Værdi for os: Dagbøger,
Fotografiapparat, Bøsser og Ammunition, og dertil kom, at uden Kanoen
kunde vi paa denne Aarstid hverken komme frem eller tilbage.
Det er som hamret ind i min Hjerne, at dette skete præcis Kl. 4 om
Eftermiddagen.
Der var intet at betænke sig paa. Jeg faar straks fat i en Line paa
godt ti Favne og spørger Igjugarjuk, om han vil hjælpe mig med at redde
Kanoen. Skønt han ikke selv kan svømme, vakler han ikke et Øjeblik,
men svarer lige saa hurtigt, som mit Spørgsmaal er faldet:
„Jeg binder den ene Ende af Linen om Livet, og du den anden, saa
kan du maaske trække mig fra Isflage til Isflage.“
I lange Spring naar vi ned til Floden, og jeg kaster mig ud i Strøm?
men. Heldigvis laa der en Del Isflager paa Grund et Stykke ude, og
jeg kunde derfor svømme fra Flage til Flage, kravle op og hale Igjugar?
juk efter mig, for saa atter at springe ud og fortsætte. Det blev vor
Redning, at Kanoen ofte standsedes af de samme Isflager, som hjalp os,
og saaledes vandt vi langsomt ind paa den. Det gav os Kræfter. Is?
flagerne bestod alle af meget sprød Is med stikkende Krystaller, og
det varede ikke længe, før vore Hænder blødte af de mange Saar, Isen
skar i dem; men hvem tænker paa det i et saadant Øjeblik? Vi var
kun opfyldt af een stor Glæde: at Kanoen mere og mere tog Kursen
ind mellem Isflagerne. Men da var der heller ingen Tid at give væk. Da
vi endelig naaede Kanoen, var den kun nogle faa Meter fra Hoved?
strømmen, hvor baade den og vi vilde have været fortabt. Vi fik den
hen til en Isflage, og nu, da Sejren var vundet, var vi begge saa udmat?
tede, at vi ikke kunde støtte-paa Benene. Vi sank hjælpeløst sammen.
Saa haard og hidsig havde Kampen været, at vi begge troede, den
kun havde staaet paa i kort Tid; men da vi naaede Strandbredden, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
