Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Tilbage til Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Nat og Dag i eet Træk; men uheldigvis blev vi hurtigt standsede af
en Biflod, der var saa dyb og saa bred, at det var umuligt at sætte over
den uden Kano. Der var derfor ikke andet at gøre end at slaa Lejr
og vente paa de andre. Vi havde ikke ventet længe, før vi hørte Raab
i Retning hf Udsigtsfjældet, og lidt efter fik vi Øje paa Igjugarjuk, der
kom gaaende ned imod os sammen med tre Mand fra Bopladsen. Da
de naaede frem til os, fortalte de, at det foreløbig vilde være nødvens
digt at gøre et Ophold; der var ingen Rener fremefter paa vor Rute,
og det sidste, man havde hørt, meldte om Hungersnød længere nede
ad Floden. To til tre Familier omtrent ved Mundingen af Kazan River
mentes at være sultet ihjel, og Hilitoq, den tykke, muntre Mand med
de to Koner, var ogsaa i den yderste Nød. Han havde været oppe
ved Nahigtartorvik, nogle Dage før vi kom, og havde da været
saa udmattet, at han knap kunde gaa, men dinglede omkring som en
syg Mand. Man havde opfordret ham til at blive, men da han havde
faaet noget Kød forærende, havde han faaet de andre til at hjælpe sig
ned i sin Kajak og havde derefter i sin kraftesløse Tilstand ladet sig
drive ned ad Floden for at bringe Kødet ned til sin Familie. Man tvivs
lede stærkt om, at han var naaet levende frem.
Hertil kom, at Floden netop nu ansaas for næsten livsfarlig at pass
sere. Isen, der hidtil havde ligget over de store Bredninger, var ved at
rive sig løs, og uafbrudt hvirvlede store Flager ned ad Strømmen til
stor Fare for al Sejlads. Man fortalte, at BirketsSmiths og Bangsteds
Hold var passeret et Par Dage i Forvejen og havde haft Vanskelighed
ved at klare sig; men de var seks voksne Mandfolk og ganske anderles
des rustede til at tage en Tørn med Isen, end Igjugarjuk, der var alene
sammen med et Par halvvoksne Drenge, sin Kone og et Par Smaabørn.
Jeg forstod, at man mente os det vel, men kunde paa den anden
Side ikke forstaa, at Jagten skulde blive saa haabløs, naar vi ellers hids
til havde set Dyr hver eneste Dag. Kødmangelen de forskellige Steder
satte jeg i Forbindelse med IndlandssEskimoernes gamle Vane med
først at jage Dyrene, naar de kom til dem ved deres Bopladser, og jeg
nærede derfor ingen Frygt’for at vi, der uafbrudt var i Bevægelse, ikke
skulde være i Stand til at klare os. Imidlertid var det sikkert rigtigt
nok, at Sejladsen paa Floden blev farligere og farligere. Vi havde i de
sidste Dage lagt Mærke til, at Isflagerne blev flere og flere, og tit havde
vi oppe fra Land beundret den store Behændighed, hvormed Igjugars
juk klarede meget vanskelige Situationer. Men at insistere paa, at han
skulde fortsætte under disse Forhold, kunde jeg ikke godt forsvare;
derimod erklærede jeg, at jeg selv vilde fortsætte den følgende Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
