Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Tilbage til Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ Løb at kende. Først langt hen paa Eftermiddagen forlader vi Lejren,
idet Bangsted og jeg gaar over den vanddrukne Tundra til Kazan Ris
ver’s Udløb fra Hikuligjuaq, medens Kanoen, der nu er lastet til Ræ«
lingen, følger efter i Landvandet. Ved Floden, hvor vi tages om Bord,
er Tundraen afløst af Enge, som nu er vidt og bredt oversvømmede.
Der er mange drivende Isstykker paa Floden, men ingen fast Is mere.
Paa et Næs ser vi en Ren og to Kalve, og tæt derved en stor Flok
— og det, medens de nu suger paa Labben i Igjugarjuks Lejr et Par
Timers Vej herfra! Lidt senere møder vi den første Strømhvirvel, som
dog klares uden at losse Kanoen, og sent om Aftenen rejser vi Telt.
26/6. Tidligt fortsættes Rejsen ned ad Floden, som baner sig Vej
mellem lave Bredder i det ensformige,’ flade Landskab. Saadan maa
Sjælland engang have taget sig ud lige efter Istiden, da de første Plan«
ter spredtes sydfra og Renen indvandrede. Kun Flodens mange Hvirv#
ler og rivende Strøm er ikke meget dansk. Ikke mindre end fem „Stryg"
maa vi passere, ganske vist uden at losse Kanoen, men vi maa selv
gaa over Land. Inde paa Bredderne ligger 2 m tykke Isblokke pak#
ket op, og alle Søer og Flodbredninger dækkes endnu af Is, undtagen
lige langs med Land. Et Sted spærrer den helt, saa vi maa bære alt
henved 100 m over Land. Isen er dog meget skør nu og falder fra hin#
anden i lange Naale. Naar vi passerer dem, klinger det som spæde
Glasklokker. I Løbet af Dagen ses mange Rener. Om Aftenen gør vi
Holdt ved Tuglerutit, et Stykke neden for Qahulqatsaut, hvor Bang#
sted og jeg laa under Snestormen, og her opdager vi til vor — jeg
kan nok kalde det Rædsel — at vi ikke har mere Tobak. Naar jeg
nævner det, er det for samtidig at notere, at en af Eskimoerne straks
gav os et lille Stykke.
27/6. Vi faar en sen Start, eftersom vi i Gaar mistede en Aare og
en ny derfor først maa laves af Meden paa vor lille Trækslæde. Isen
lægger os nu ogsaa Hindringer i Vejen. Østbredden af Søen Qamaneq,
hvor vi nu befinder os, er helt spærret; vi maa over til den vestlige
Bred. Men ogsaa det lykkes først efter at have trukket den tungt la#
stede Kano et Par Hundrede Meter over Isen. Det gaar nu heller ikke
særlig hurtigt med Fremfarten i aabent Vand. Medens Equmeq sidder
agterude med sin Styreaare, saa ubevægelig som en Træindianer foran
en Tobaksbutik, er der ellers en evig Uro i Kanoen. Man maa væbne
sig med en Ærkeengels Taalmodighed. Hvert Øjeblik er der én, som
•
s. standser med at ro; saa skal han stoppe sin Pibe, saa skal han drikke
- Vand, saa maa han absolut bytte Aare med en af de andre eller skifte
‘
! ; Plads. Hver Sten inde paa Land skal indgaaende drøftes, om det er et
T
ø ’ ,
5 *
■
U
;-.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
