Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Sommerrejse till „Blæsebælgen“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de deres Fangstgrejer klare nede i Strandkanten, med Harpunlinen fast*
gjort til et Klippestykke, der var stærkt nok til at holde Hvalen. Har*
punen laa parat ved Siden af, og saa snart man hørte Hvalerne blæse,
kunde Fangerne løbe til og harpunere dem; saa tæt ved Kysten svøm*
mede de og syntes ikke at frygte Mennesker.
Men saa hændte det en Nat, at to Mænd vilde holde Konebytning,
og det foregik paa den Maade, at de selv blev hjemme, men sendte
Konerne hen til hinandens Telt. Det var om Natten, medens Folk sov,
og da de to Kvinder mødte hinanden, kom de i Snak, og som de saa ud
over Havet, fik de Øje paa en stor Hval, der kom svømmende langs
med Strandkanten; og uden at vække Mændene løb de lige ned til en
Harpun og satte den fast i Hvalen. Saaledes fangede de to Kvinder en
Hval. Men det fortælles, at fra den Tid blev Hvalerne bange for Men*
neskene og trak langt ud til Søs, og de fulgte aldrig mere deres Veje
langs med Land.
Modne Kvinder og Mødre ansaas siden for urene og maa aldrig
blande sig i Mænds Fangst, og for at formilde Hvalerne søgte man
gennem nye Skikke at gøre dem rolige og trygge, naar de blev jaget.
Naar Hvalfangsten var inde, skulde alle Kvinder bære et Pande*
smykke af hvid Kvarts; med dette skulde de lyse Hvalerne frem til
Menneskene. Ogsaa Mænd i en Hvalbaad maatte være meget forsigtige,
og der maatte ikke spyttes hverken i Baaden eller i Vandet; kunde man
ikke undgaa at spytte, maatte man spytte paa sig selv. Heller ikke
maatte man forurene Havet, der er Hvalens Hjem, ved at lade sit Vand
deri; man maatte medbringe særlige Potter.
Saa snart en Hval var harpuneret, maatte alle gifte Kvinder holde
sig i Teltene og ikke vise sig ude i fri Luft, for ikke at skræmme Hva*
len; og de skulde lægge sig op paa Briksen og ligge udstrakt med slappe
Lemmer og løse alle stramme Baand i deres Dragt. Hvis de ikke gjorde
det, vilde Hvalen hurtigt løbe Harpunlinen ud og trække Baaden til
Bunds.
Alt det, man gjorde i Land, havde en forunderlig Virkning paa
Hvalen, og derfor havde man mange Skikke. Saaledes plejede man at
binde Drenge sammen to og to, den enes venstre Ben til den andens
højre, og saa skulde de humpe ind over Land, saa hurtigt de kunde,
indtil de var kommen bag om Fjældene, hvor de ikke længere kunde se
Havet. Var Drengenes Antal ulige og en blev tilovers, skulde han løbe
efter alle de sammenbundne og skubbe dem omkuld; jo oftere de faldt,
jo sværere de havde ved at komme frem, desto langsommere var ogsaa
Hvalen i alle sine Bevægelser. Ogsaa gamle Kvinder maatte gøre Kun*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
