Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Sommerrejse till „Blæsebælgen“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
dyrenes Herskerinde, at Menneskene ikke er bange for at tilsøle sig
under Flænsningen af de kære Fangstdyr.
Siden byggedes der en fast Plads op af store Sten i en Rundkreds
med en flad Sten i Midten. Her satte Mændene sig og spiste det første
Festmaaltid sammen med de ældste Kvinder, og naar man havde spist
saa meget, man kunde, holdt man Trommedans hele Natten igennem.
Unge Kvinder med Børn maatte ikke deltage i Festmaaltidet, men koge
deres Part af Maden i særlige Gryder, og ikke en Gang det var tilladt,
før Hvalens Rygrad var skaaret igennem; dette maatte de gøre, fordi
det var unge Kvinder, der havde skræmt Hvalen bort fra Land.
Kød af Hval maatte aldrig koges ved Jordens Brænde, men kun
ved Dyreknogler, blandet med Spæk, eller over en Spæklampe, og
der blev holdt meget strengt paa, at al Slags Arbejde maatte hvile i
tre Dage efter Hvalfangsten.
Alle disse Skikke blev overholdt, fordi man var bange for at saare
Hvalens Sjæl, og desuden havde man den Tro, at en dræbt Hval
kunde genopstaa og komme igen til Menneskene for at lade sig fange
paa ny; derfor var det vigtigt aldrig at saare.
Den 12. September lykkedes det os endelig at slippe over Hurd
Channel. Isen var meget tæt, og vi maatte uafbrudt stage. Da Strøm?
men drev Flagerne frem med stor Kraft, fik vor Fart næsten Karak?
teren af en Flugt fra den ene Isflage til den anden. For ikke at have for
tung Last i Baaden havde vi engageret Usugtåq og hans Familie. Des?
uden ønskede John?EU hurtigst muligt at returnere, da Isforholdene
stadig var lige ugunstige ude i Frozen Strait og en Overfart fra Van?
sittart til Southampton derfor maatte anses for umulig. Ved Mundin?
gen af selve Kanalen maatte vi gøre Ophold paa en ret stor 0 for at
vente paa Strømkæntring, og medens vi laa her, hørte vi uafbrudt
store Flokke af Hvidhvaler trække forbi. Undertiden saa vi dem langs
med Isen i tætte Stimer, men næppe stod vi fra Land med Baaden for
at forsøge en Fangst, før de var sporløst forsvundne.
Hen imod Eftermiddagen sagtnede Strømmen, og vi hastede over til
em ganske lille 0 midt ude i Storstrømmen for at gøre vort andet Op?
hold her. Paa denne 0, der nærmest kun var et skaldet lille Skær,
fandt vi Ruinerne af gamle Husmure og Kødgrave, der stammede fra
de Eskimoer, der havde beboet Landet før de nuværende og heroppe
gaar under Navnet Tunit. Det var imponerende at se, at disse Menne?
sker, der har levet ganske uden Forbindelse med hvide Mænd, med
Redskaber, der helt igennem var opfundet af dem selv og skabt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
