Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Hvad de gamle Husruiner fortalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Søen ligger den store, ældgamle Naujan#Boplads. De nuværende
Eskimoer i disse Egne bruger kun Snehuse om Vinteren; saa meget
desto mere paafaldende var det her at finde en Ruinby af en helt anden
Slags Huse. Halvt underjordiske, runde Huse, byggede af Hvalknogler,
Sten og Græstørv, Huse, som maa have været ganske anderledes solide
og varme, men knap saa hygiejniske som de nuværende lyse, kølige,
men sunde Snehuse. Da vi første Gang saa Naujan#Bopladsen, var vi
straks klare over, at her maatte der graves; vi maatte se, hvad det
var for Mennesker, der havde boet i disse mærkelige, gamle Huse;
senere fandt vi saadanne faste Vinterhuse næsten overalt, hvor vi rej#
ste, baade mod Nord og Syd. En Ting, der straks faldt i Øjnene ved
Naujan, var, at Husene laa saa højt oppe og saa langt fra Stranden;
Afstanden til Strandbredden var 100—250 m, og Højden over Havet
12—20 m. Eskimoerne plejer ellers at bygge deres Huse saa nær Havet
som muligt, hvorfor havde de saa her slæbt de tunge Hvalhovedskaller,
hvoraf Væggene var bygget, helt herop, i Stedet for at bygge paa det
udmærkede, svagt skraanende, sandede Terræn lige ved Strandbred#
den? Og hvorfor havde de altid slæbt deres Fangst herop og lagt det i
Kødgrav, i Stedet for at lægge det nær Stranden? Men snart fandt vi
Forklaringen: Landet hæver sig stærkt herovre; overalt ser man hævede
Strandvolde og Strandskaller, som nu ligger højt oppe i Landet; da
Naujan#Bopladsen blev anlagt, har Landet ligget en halv Snes Meter
lavere end nu; dette forklarer, at den nu ligger saa langt fra Stranden.
til et Fuglespyd af Hvalbarde. 7. Spids til et Blærespyd til Sælfangst, ligesom Harpunspidserne til at
knække af Skaftet. 8. Ismejsel af Hvalrostand; anbringes i den anden Ende af Harpunstangen og bruges
til at hugge Huller i Isen med. 9. Pilespids af Rentak; den spidse Bagende har været indsat i et Træ-
skaft. 10.—11. En Pilespids med løs Spids, en Slags Fugleharpun. 12. Modhage til Laksespyd. 13. Lille,
ornamenteret Fisk, udskaaret af Hvalrostand med indlagte Øjne af hvidt Ben, anvendt til at vippe op og
ned i Vandet med for at lokke Laksene til og saa stikke dem med Spyd. 14. Bevægeligt Forskaft til en Har-
pun; Forenden har fastholdt Harpunspidsen, Bagenden har passet ind i en Grube i Skaftets Forende.
15. Kugle til Fuglebola. Saadanne Kugler, forbundne med lange Snore, kastedes ind i en Flok Eder-
fugle, og nogle af disse blev da indviklede i Snorene og faldt ned. 16. Løs Lansespids til at sætte paa
Harpunens Forskaft. 17. Stort Flintblad til en Kniv. 18. Skindskraber af Rensdyr-Skulderblad. 19. Bue
af Hvalbarde. 20. Haandtag til en Kvindekniv (Ulo). 21. Miniaturulo, antagelig til at arbejde i Hval-
barde med. 22. Skaglespænde til Hundeseletøj. 23—24. Knivhaandtag. 25. Hoved til en Økse; paa Under-
siden en Udskæring, hvor Skaftet har ligget an; i Forenden en Grube for et Stenblad. 27. Lille, smukt or-
namenteret Fuglefigur med Menneske-Forkrop; vistnok anvendt til et Spil. 28. Menneskefigur, udskaaret
i Hvalrostand. 29—30. Hængesmykker, udskaaret i Hvalrostand. 31. Hængesmykke af Skifer. 32. Snekniv
af Hvalben, af en meget bred, plump Form. 33. Bladet til en svær Hakke af Hvalribben, til at hakke
Græstørv op med til Husbygning. 34. Et Stykke af en Slags Fjermadras, lavet af Hvalbardstrimler, anvendt
til at lægge paa Brikse i Husene under Sengeskindene for at forhindre, at disse blev vaade paa Under-
siden ; lignende Hvalbardemaatter var tidligere fundet ved Thule, men man kendte ikke deres Anvendelse.
35. Lille Kop med Træbund og Hvalbardesider. 36. Lille kopformet Fedtskraber af Hvalrostand. 37. Mund-
stykke til Drilbor af Rensdyr-Rulleben. 38. Lille Træredskab, der minder om et Legetøjs-Kastetræ. 39. Dril-
borbue af Hvalrostand. 40. Lille Træredskab, der har været forsynet med Sælkløer paa Tænderne; det har
været anvendt til at kradse i Isen med, naar Eskimoerne krybende nærmede sig en Sæl for at narre den
til at tro, at det er en anden Sæl, der kommer. Det er et Redskab, som ellers kun bruges i Alaska. 41. Side-
gren til Fuglespyd. 42. Lille Redskab til Maagefangst. Det syltes ind i en Klump Spæk, bindes i en Snor,
der fæstnes paa Strandbredden og kastes ud i Vandet; naar Maagen sluger Spækklumpen, faar den Pinden
paa tværs i Halsen og er fanget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
