Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Hvad de gamle Husruiner fortalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. v/’
M
Udskaaret Bjørnefigur af Hvalrostand fra de nu uddøde Eskimoer paa Southampton Island.
bindeisen med Fastlandet afskæres, hvordan det ikke længere er mu*
ligt at skaffe Vegsten til Lamper og Gryder (Vegsten findes ikke paa
Øen), og disse maa saa laves af sammenkittede Kalkstenspladdr; hvor*
dan Skifer til Vaaben og Knivsblade heller ikke mere kan skaffes, men
maa erstattes af det vanskeligere Flint; de Trykstokke af Hvalros*
ribben, som benyttes ved Flinttekniken, bliver talrigere, Evnen til at
behandle Flinten stiger.
Saa forsvinder Beboerne fra den nordlige Del af Øen. Da Parry i
1821 opdagede Duke of York Bay, traf han ingen Eskimoer, kun gamle
Spor efter dem; men paa Sydkysten af Øen levede de videre, indtil
Katastrofen traf dem. Angaaende disse Folk maa vi holde os til de
gamle Aivilikeres Fortælling:
Sadlermiut var smaa, tætte Folk med vældige Kræfter og med Ansig*
ter, som ofte mindede om vore Polareskimoers. De var klædt i Pelse
af Bjørne* eller Renskind, lige afskaaret forneden, uden de lange Flap*
per for og bag, som Aivilikerne bruger; Mændene havde Bjørneskinds*
bukser, og Kvinderne meget lange og vide Sælskindsstøvler, stivede af
med-Hvalbardestrimler; det er en Klædedragt fuldstændig som Polar*
eskimoernes. Ligesom disse forstod de heller ikke at tilberede Ren*
skindet saa tyndt og blødt som Aivilikerne; deres Renskindspelse var
stive og ubehagelige. Deres Huse lignede Jordtuer, og man maatte
krybe ind i dem gennem en snæver Husgang, som om Vinteren blev
Grønland — Stillehavet 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
