Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Hvad de gamle Husruiner fortalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa manglede de den skarpe Adskillelse mellem Hav? og Landdyr,
som spiller en kolossal Rolle i Aivilikernes aandelige Liv; det var ikke
Tabu at spise Rens? og Hvalroskød paa samme Dag eller at sy Ren?
skind paa Havisen. Overfor Aivilikerne, ligesom overfor alle frem?
mede, var de altid
meget mistroiske og
tilbageholdne.
Da Capt. Comer i
1898 for første Gang
kom i Forbindelse
med Sadlermiut, ud?
gjorde de 58 Perso?
ner, som boede paa
Øens sydlige Del,
navnlig paa Boplad?
sen Tunirmiut ved
South Bay; men da
var deres Undergang
nær. I 1901 oprettede
et skotsk Hvalfanger?
firma en Handelssta?
tion nær Cape Low; i
Vinteren 1902—3 dø?
de de alle. Man har
tidligere ment, at de
døde af Sult, fordi
Hvalfangerne havde
ført Eskimoer der?
over, som med Bøsse
bortskød Rensdyrene;
men dette er urigtigt.
En gammel Eskimo,
som dengang var i Hvalfangernes Tjeneste ved Stationen paa South?
ampton Island, fortæller herom: I Sommeren 1902 kom der med et
Skib til Hovedstationen en Sygdom, som angreb flere af de Aivilikere,
der boede her, og flere af dem mistede Børn; de fik stærk Diarrhoe
og døde hurtigt (Tyfus?). De Sadlermiut, som kom til Stationen for
at handle, blev smittede, og de blev saa syge, at de maatte sejle til?
bage til Tunirmiut i Stationens Hvalbaad. Da man om Vinteren be?
Sadlermiut-Kvinde med sine kolossale Støvler, der meget minder om
Polareskimoernes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
