Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Vi begynder den anden Overvintring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er nemlig saa stærk, at der undertiden slet ikke bliver Slædeføre. Dette
havde været Tilfældet sidste Vinter, og skulde det gentage sig, vilde
det forsinke mine Planer et Aar. Naturligvis var det heller ikke beha?
geligt for Mathiassen at være uden hvid Mands Kost saa længe, for de *
havde kun været provianteret for fjorten Dage; men dette betragtede
vi som en ganske underordnet Sag, da der efter Sigende var Vildt nok
i Distriktet.
Det gjaldt imidlertid om at forsøge enhver Chance, og Freuchen
rejste da sammen med sin trofaste Ledsager „Dukken" til Repulse Bay
den 16. Novbr. for at undersøge, om Kammeraterne ikke sent paa Aa?
ret’skulde være sluppet over til Egnen omkring Wager Bay i en Hval?
fangerbaad. Men heller ikke denne Rejse gav noget Resultat.
Imedens drev vore flinke, grønlandske Jægere Sælfangst fra Solfjæl?
det med megen Energi. Udbyttet svarede dog ikke til Anstrengelserne;
det var nærmest fra Haanden i Munden paa vore halvtredsindstyve
Hunde. Den gamle Vinteris, der opfyldte Farvandet, hindrede virkelig
Storfangst, og ud til Nyisen, hvor Hvalrosserne holdt til, kunde man
ikke komme for den stærke Strøm. Tre Hvalrosser var ganske vist
bleven nedlagt, men det vilde ikke forslaa ret længe; Jagt maatte for?
søges paa andre Fronter. Den 17. Dcbr. blev Fangstpladsen ved Sol?
fjældet derfor rømmet, og alle Grønlænderne flyttede ind i „Blæse?
bælgen". Isforholdene nordover syntes bedre.
Vinteren var nu saa vidt fremskreden, at vi saa smaat kunde be?
gynde at tænke paa Udrustningen af en Hjælpe?Ekspedition til South?
ampton Island, og den 22. Dcbr. afholdt vi et Ekspeditionsmøde for
at drøfte, hvem der burde lede denne Rejse, Peter Freuchen eller jeg
selv.
Mødet indlededes med, at jeg tog til Orde. Der var ingen Grund
til Ængstelse, det var vi alle enige om; men alligevel maatte her gøres
alt for at komme i Kontakt med dem, inden Vinterposten nu om kort
Tid skulde afsendes. Vi havde Dagen i Forvejen haft Besøg af to
Mænd fra Southampton Island, og de var. i en lignende Situation, blot
med den Forskel, at mens vore Kammerater ikke kunde komme der?
fra, kunde de ikke komme derover. Den ene havde en Kone paa South?
ampton Island, den anden en lille Søn paa tre Aar; men ingen af dem
var i mindste Maade bekymrede for dem.
„Disse Mænd mener," sagde jeg, „at der er en Mulighed for at
slippe over, naar Strømmen slækner efter Springtid omkring den 25.
Dcbr. Vi er derfor bleven enige om at gøre et Forsøg sammen med
dem, og det bør enten.være Freuchen.eller mig, der følger med dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
