Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Vi begynder den anden Overvintring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu var Tidspunktet for os begge meget ubelejligt. Freuchen var
klar til sin Start mod Baffinsland, mens jeg skulde forsøge at gøre vore
Samlinger her i Distriktet færdige og samtidig organisere en energisk
Jagt paa alle Fronter, for at vore Hunde ikke skulde mangle Kød. Rej*
sen til Southampton og tilbage igen vilde kun tage en fire*fem Dage,
hvis Forholdene var gunstige, men da Frozen Strait aldrig var til at
lide paa, lod det sig ikke gøre at anstille nogen som helst Beregning.
Derfor holdt jeg paa, at jeg selv skulde foretage Rejsen. Kammera*
terne med Freuchen i Spidsen mente imidlertid, at det vilde betyde
mest for Ekspeditionen, hvis jeg blev ved Stationen og ledede Jag*
terne, og Resultatet af Mødet blev da, at Freuchen og John*Ell skulde
rejse sammen; men først skulde vi fejre Juleaften.
Det blev en stille Jul efter fattig Evne, for det var første Gang,
vi for Alvor savnede vore fraværende Kammerater. Inde i Messen blev
der pyntet op med to store Dannebrogsflag, og under Loftet spændtes
Snore med hjemmelavede Guirlander, Kræmmerhuse og Hjerter. Paa
det store Langbord skinnede en hvid Dug, og mange Lys var stillet
frem. Alt var rent og festligt, og „Dukken", der her oplevede sin før*
ste Jul, var ganske betaget af alle’de usædvanlige Forberedelser. Ved
Femtiden om Eftermiddagen holdt jeg Gudstjeneste paa Grønlandsk
for Kap Yorkerne, og Birket*Smith læste Juleevangeliet paa Dansk.
Derefter samledes vi om Julemaaltidet, der bestod af kogt Ørred og
Rensbøf.
Vi har bedt alle de fremmede Eskimoer, der bor i Snehytter om*
kring „Blæsebælgen", om at holde sig borte og lade os i Fred denne
ene Dag. Vi nyder den Fred og Stilhed, der giver Tanker og Længsler
fri Bane. Enhver lukker sig inde i sig selv og tænker paa dem, der
staar ham nærmest. Der tales ikke meget i Aften; de fleste af os sid*
der over gamle Breve, medens Kap Yorkerne lader Grammofonen
spille Julesalmer og andre gammelkendte Melodier.
Ingen tænker paa, at mange hjemme vilde misunde os Julevejret
med den klingrende Frost, Nordlysene og Sneen, der straaler i Stjer*
ner — alt dette, vi gladelig vilde bytte bort for surt Vejr og Regnsøle,
blot vi selv kunde være hjemme denne ene Aften.
Det er, som om vi pludselig opdager, at vi er langt, langt borte i et
koldt og fremmed Land. ...
Allerede Dagen efter starter Peter Freuchen paa sin Hjælpe*Eks*
pedition, ledsaget af John*Ell og to andre Mænd fra Southampton;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
