Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Vi begynder den anden Overvintring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Hjertelighed tog vi gamle Kammerater Afsked med hinanden.
Om alt gik efter Planerne, skulde vi ikke ses før engang i Danmark, og
da skulde Freuchen have gennemført sin lange Slæderejse fra Hudson
Bay og helt over til Grønland, mens jeg skulde køre nord om hele
det amerikanske Kontinent.
I skarpt Trav løb Hundene ud over Isen med de tungt læssede Slæ*
der. Endnu et sidste Afskedsraab — og de var allerede langt borte!
Den 13. Januar var jeg tilbage igen i „Blæsebælgen" og tog straks
fat paa at ordne den Del af vore etnografiske Samlinger, der maatte
være færdig, inden jeg tog endelig Afsked med Danske*Øen; thi det
kneb en Del med at skaffe alle de Skinddragter, der maatte til for at
skabe en virkelig god Repræsentation.
Endelig den 29. Januar var Arbejdet saa vidt færdigt, at jeg kunde
bryde op for at begive mig til en Fangstlejr ved Mundingen af Lyon
Inlet, hvor–jeg skulde besøge min gamle Ven Aua for at.gøre afslut*
tende etnografiske Studier.
I Mellemtiden var John*Ell den 18. Januar sammen med to Led*
sagere sendt til Solfjældet for der at afvente en Chance til at slippe
over Frozen Strait. Isen var endnu i stærk Drift, men den tiltagende
Kulde syntes stærkere end den rivende Strøm. Der maatte dog regnes
med en usikker Ventetid, og jeg fandt derfor ingen Anledning til selv
at følge med. Jeg kunde ikke være mine Kammerater til nogen Hjælp,
som ikke ogsaa John*Ell kunde yde dem, og jeg nøjedes derfor med
at læsse hans Slæde med saa megen Proviant, som de mente, det var
forsvarligt at fragte over Skrueis og usikker Nyis. Et Jagthold fra
„Blæsebælgen" konstaterede senere, at de maatte være sat over til
Southampton Island den 27. eller 28. Januar efter 10 Dages Ventetid.
Isen laa nu fast, og da Mathiassens Tilbagekomst derfor kunde ventes
naar som helst, maatte jeg skynde mig med at faa mit eget Arbejde
fra Haanden inden for dette Distrikt for at være startklar til Nord*
vestpassagen, saa snart Mulighed gaves.
Den 29. Januar var en smuk, klar Frostdag, en af dem, hvor Uroen
kommer over en, og hvor det er svært at holde sig hjemme. Paa ypper*
ligt Føre var jeg omtrent Halvvejen til Lyon Inlet, da jeg forude fik
Øje paa Slæder, der med store, stærke Hundespand kom sprængende
frem imod mig. Jeg standsede og kunde et Øjeblik ikke tro mine egne
Øjne. Det kunde kun være grønlandske Hunde, det var let. at se; thi
herovre kører man med ulige lange Skagler. De nærmede sig hurtigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
