Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Vi begynder den anden Overvintring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og nu saa jeg tydeligt, at det var en grønlandsk Kusk, der svang sin
Pisk.
Ingen af vore Slæder var ude i den Retning, undtagen Baffinslands*
holdet; men hvad skulde de her? Der blev ikke lang Tid til Gisnin*
ger, for vi kom strygende i fuld Fart, og i Løbet af faa Minutter var
vi oppe paa Siden af hinanden. Paa første Slæde sad Arqioq med
Freuchen, lidt efter dem kom Flelge Bangsted og Patdloq; deres tre
Spand var slaaet sammen til to. Vi gjorde Holdt, og jeg opdagede straks,
at Freuchens ene Fod var indbundet i store Skindbandager. Noget ah
vorligt maatte være hændt; han reagerede slet ikke over for vort Møde,
men blev ganske roligt siddende med Ryggen til. Kun Arqioq kom lø*
hende hen til mig og fortalte i faa Ord, at Freuchen havde faaet For*
frysninger i den ene Fod.
Det kan ikke nægtes, at det var med triste Følelser, jeg her stod
over for dette Hold, jeg havde ventet mig saa meget af. Men selvfølge*
lig fik Skuffelsen ingen Plads for Glæden over, at Peter var sluppen
fra sit ulykkelige Æventyr med Livet. Vort Gensyn var hjerteligt, men
uden mange Ord; det er altid tungt for en Mand, der nødigt giver
op, at se sine Rejseplaner skrinlagt indtil videre. Heldigvis drejede
det sig kun om Forfrysninger i den ene Fod, men da der allerede var
Koldbrand i den, var Katastrofen alvorlig nok.
Der var kun et Par Timers Kørsel til vort lune Hus, og vi tog det
derfor med Ro i det fine, stille Solskinsvejr. Vi byggede en Læmur af
Sne, smeltede Is og kogte The, for at jeg kunde faa lidt at vide om de
nærmere Enkeltheder ved den sørgelige Hændelse.
Det var hurtigt fortalt, hvorledes Forfrysningen var gaaet til. Freu*
chen kørte et stort og tungt Læs, og da de kom til Landkørslen mellem
Kap Wilson og Usugarssuk, hvor der var dyb, blød Sne, kunde han
ikke følge med de andre Slæder, der har været lettere kørende. Det
begyndte at blæse op, og for at indhente de andre har han lettet sin
Slæde for en Del af Bagagen og er saaledes naaet frem til Lejrpladsen,
netop som man var begyndt paa at bygge Snehus for Natten. Der var
kun en Times Kørsel til det efterladte Gods, og i Haab om, at det
ikke skulde blive til Alvor med Snestormen, bryder han straks op igen
for at hente det. Paa en god Time er han fremme, faar læsset sin
Slæde og er netop paa Vej hjem, da det for Alvor begynder at blæse.
Han maa overnatte et Sted, hvor det ikke er ham muligt at bygge Hus,
og han begaar da den for en træt Mand forstaaelige, men alligevel util*
givelige Letsindighed, at lægge sig til at sove i et Ly under Slæden. At
netop vor dygtigste Snehusbygger skulde falde for denne Fristelse, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
