- Project Runeberg -  Fra Grønland til Stillehavet, Rejser og Mennesker fra 5. Thule-Ekspedition 1921-24 / I. Hudson Bay /
314

(1925-1926) [MARC] Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Vi begynder den anden Overvintring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naar flere Fangere samtidig finder en Sæls Aandehul, skal kun den drive Fangst derved, som først ram-
mer det med sin Isharpun.
skrabe mig ud, men Væggene i Hulen var haarde som Træ, og jeg
kom ingen Vegne med mine bløde Skindvanter. Nu forstod jeg, at
Situationen var alvorlig. Med stort Besvær kom jeg paa Maven og op
paa Knæene, saa jeg kunde stemme Ryggen imod og løfte Slæden bort
paa denne Maade; men den var for tung; jeg havde jo selv fyldt Sne
over Tværtræerne for at holde Fygningen ude. Der laa jeg levende be*
gravet og var klar over, at jeg ikke maatte spare nogen Ulejlighed i
mit Arbejde paa at slippe ud; thi jo længere jeg blev derinde, desto
koldere blev jeg om Fødderne. Heldigvis havde jeg mit lille Stykke
Bjørneskind med mig; det var ugarvet og var derfor tykt og stift, og
ved at bøje det sammen fik jeg en lille Skovl ud af det, som jeg kunde
arbejde med, og saa gav jeg mig til at kradse eller rettere skrabe
Sneen bort i den Retning, hvor jeg mente, det vilde være lettest at faa
en Udgang. Jeg laa sammenrullet som et Stykke Tovværk under Ar*
bejdet, og min Stilling var saa ubekvem, at det kun gik meget langsomt
fremad. Hvor længe jeg var om at grave mig ud, staar mig ikke klart:
det forekom mig en Evighed; men da det nu gjaldt Livet, var der ikke
Tale om at give op. En stor Glæde fyldte mig, da det langt om længe
lykkedes mig at faa gravet en Aabning; den var paa langt nær stor nok
til, at jeg kunde komme ud. Jeg begyndte at blive bange for, at jeg
skulde fryse ihjel, mine Ben mærkede jeg ikke mere til, og Kræfterne
begyndte at tage af. Med Opbydelse af al min Energi gravede jeg imid*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free