Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den snerrede derude, naar den lysende Lampe fik det til at dryppe fra
Snekuplen, ganske som om man befandt sig i Maj Maaned!
For Mændene var det en anstrengende Tid. Det er trættende Jagt
at holde sig anspændt lyttende og søgende i ti Timer, uafbrudt sø-
gende efter Aandehuller; og naar et saadant langt om længe var fun#
det, skulde de staa ubevægelige i Snefoget og vehte paa, at Sælen
skulde komme op for at drage Aande. Men da den samme Sæl altid
holder mange Aandehuller aabne paa samme Tid, kunde det vare Tb
mer, før den kom til det, man havde fundet. Intet Under derfor, at
Mændene var stive og ømme i Ben og Fødder, naar de kom hjem.
Alt overflødigt Tøj blev straks kastet, og de kravlede op paa Briksen
for at tage mod Varmen og Hvilen, medens Kvinderne syslede med
de lækre Kogestykker, der skares ud af Sælen i røde, blomstrende
Kødlunser, randet med saftigt, hvidgult Spæk. Og naar Gryden saa en
Stund efter begyndte at synge og boble over Lampens spillende Flam*
mer, kom Dagens Løn, idet den første hede Kop Blodsuppe skylledes
ned. Dampende og indbydende blev Kødstykkerne taget op af Gry#
den med det lange Benspid og lagt paa den store Træbakke, der havde
mange Maaltiders Patina over sig. Hyggen bredte sig med Varmen, Sin#
dene blev oplagt til at aabne sig, og man fortalte om Dagens mange
Glæder og Skuffelser; Tungerne kom paa Gled. Og i Madglæden lo
man alle Ubehageligheder bort.
Disse Aftentimer, der bredte et hyggeligt Velvære over alle og
gjorde selv de tavse meddelsomme, benyttede jeg til mine Samtaler
med Aua og hans Bopladsfæller.
Alt folkloristisk Arbejde er ganske og udelukkende afhængigt af
de Kilder, man kommer til at øse af; det er nødvendigt at finde Fortæl#
lere, der ikke blot er i Besiddelse af Viden og Fantasi, men ogsaa har
fuld Interesse i Samarbejdet. Desuden skal de være saa paalidelige, at
man kan lytte til dem uden Forbehold og alt for megen Kritik; først
da kan den ægte Stemning komme over Beretningerne, og man faar den
Farve, der er nødvendig for, at alt det fremmedartede Stof kan blive
levende. Der var mellem Aua, hans Kone og mig opstaaet et Venskab,
der gav mig en god Grund at bygge paa, og de to gamle supplerede hin#
anden paa en ypperlig Maade gennem alt det, de i et langt og vanskeligt
Liv havde hørt og erfaret, set og gennemgaaet. Læseren kender alle#
rede Aua fra mit første Besøg i hans store og æventyrlige Snehytte
ved Kap Elisabeth. Dengang fortalte han mig om Livet efter Døden
i „Dagens Land“ og i „den smalle Tanges Land“, og han gav et ma#
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
