Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham, at han Dagen efter vilde fange en Sæl, det havde jeg drømt. Hvad
enten det nu var paa Grund af Dovenskab eller Udygtighed, havde
Unaleq ikke hele Vinteren igennem fanget en eneste Sæl; det vakte
derfor betydelig Opsigt, da han Dagen efter virkelig kom hjem med
en. Saa umiddelbart havde min Drøm stimuleret ham, at han blev
ude paa Fangstpladsen, lige til han havde faaet en Sæl.
Endelig fortjener Auas Broder Ivaluartjuk at nævnes som en af de
bedste Bidragydere til Ekspeditionen. Vi traf ham første Gang ved Re?
pulse Bay, og en af hans Sange findes gengivet Side 58. Han gav sig i
Nødstilfælde af med Aandemaning, mens hans Specialitet dog var
Folkesagn, af hvilke over 50 blev skrevet ned efter hans Diktat. At
gengive disse vil desværre tage for megen Plads op i en Bog, der ho?
vedsagelig skal skildre Rejser og Typer. Men for at de eskimoiske For?
tællinger dog ikke helt skal springes over i en Omtale af Hudson’s Bay
Stammernes aandelige Kultur, skal jeg gengive en Oversigt.
Oprindelse, Sprog og Naturomgivelser knytter alle Eskimoer saa in?
timt sammen, at Fællesskabet i Mytologi og religiøse Overleveringer og?
saa gaar igennem selve Sagnene, hvor alle gamle Folkeminder paa for?
bløffende Made falder sammen, hvad enten man søger sin Fortæller i
Grønland eller i det arktiske Canada. Dette er — hvor der ikke netop er
Tale om noget rent lokalt — de samme Episoder i den fælles eskimoiske
Urtid, der er skildret, og vi finder den samme Evne til at bygge en
Fortælling op, der for alle Tider har givet disse Mennesker Ry som
ypperlige Iagttagere. Dyrefabler og Børneæventyr, blandet op med fan?
tastisk opfattede Begivenheder, bærer Vidnesbyrd om en original kunst?
nerisk Kombinationsevne og en saftig Humor,, der altid med Forkær?
lighed understreges i Fortællerens Tonefald og Mimik. Her findes ka?
rakteristiske Iagttagelser over Dyrenes Liv og Menneskeskildringer fra
Tider i Nød og Tider i Glæde, altsammen isprængt drastiske Syner,
der fængsler, fordi de altid er trukket op i djærve, knappe Linjer.
%
Her er et Résumé af nogle af de Sagn, Ivaluartjuk fortalte, og som
er kendt overalt i Grønland:
Kvinder vandrede i Verdens første Dage ud over Landet og fandt Menneske*
børn sprællende i Løvet mellem Smaabuske; det var Jordens Børn, der skulde
gøre Menneskene mange og overfylde alle Bopladserne.
Beretning om de Tider, da der rugede en evig Nat over Jorden. Ræven øn*
skede Mørket, fordi den kunde stjæle af Menneskenes Depoter uden at blive
set; men Ravnen, der ingen Føde kunde finde i den evige Nat, ønskede Lys. Og
Jorden blev lys.
Uglens Frieri til Snespurven, der findes gengivet Side 187 i en Variant fra
Rensdyreskimoerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
