Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
roede jeg til
og endte dens Dødskamp.
Og saa hør da, I Mænd fra de fremmede Fjorde,
der altid parat trak Vejret i Selvros!
Fyld nu kun Lungerne op
med Sang om en fremmed Mands dristige Jagter.
B j ø r n e j a g t .
Jeg saa en Bjørn
paa den drivende Is;
den var som en ufarlig Hund,
der kom løbende logrende mod mig.
Saa gerne vilde den æde mig straks,
. at den snurrede ærgerligt rundt,
da jeg hurtigt sprang ud af dens Kurs.
Og nu løb vi Tagfat
fra Morgen til sent hen paa Dagen.
Men saa blev den saa træt,
at den ikke gad mer’,
og jeg løb den min Lænser i Siden.
R e n j a g t .
Jeg kom krybende lydløst hen over Sumpen
med Bue og Pil i min Mund.
Mosen var bred og Vandet isnende koldt,
og ingen Dækning at øjne.
Langsomt vred jeg mig,
drivende vaad, men uset kravlende
frem til Skudhold.
Renerne spiste, sorgløst nappende saftigt Mos,
indtil min Pil stod dirrende dybt
i Bringen paa Tyren.
Da slog Rædsel de intetanende Slettebeboere.
Flokken spredte sig hastigt,
og i skarpeste Trav blev de borte
bag skærmende Fjælde.I
I dyb Alvor havde Orulo fortalt mig om sit Liv, og jeg havde, efter#
haanden som hun talte sig op, kunnet mærke, hvorledes Minderne
trængte sig paa og ganske beherskede hende. Da hun var færdig med
sin Beretning, brast hun i Graad, ganske som om hun var Bytte for en
stor Sorg. Jeg spurgte hende om Grunden til hendes Bevægelse, og hun
svarede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
