Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Fra Danskeøen til Baffinsland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vokset op. Naar han — sjældent — vaskede sig nu om Sommeren, hvor
Bækkene svulmede af Vand, gjorde han det paa den for disse Eskimoer
karakteristiske Maade, at han tog en Mundfuld Vand i Munden og
efterhaanden udtømte den i smaa Spyt ned paa Hænderne, medens
han gned dem; ikke underligt, at hans Hud var sort af Ælde. Men
fange kunde han endnu; med Stolthed fortalte han, at han havde
fanget en Sæl, der laa og solede sig paa Isen, ved at krybe hen til
den og efterligne en Sæls Bevægelser, for saa tilsidst at harpunere den
— en Fangstmaade, som ellers var gaaet af Brug. Ogsaa som Laksefisker
gjorde Ututiaq mange unge .Mænd til Skamme.
En af de første Dage efter min Ankomst arriverede Uming, vor
gamle Bekendt fra ifjor, Profeten, der havde indført „Kristendom1
4ved
Igdlulik. Han havde lagt Vejen om ad Admiralty Inlet og medbragte
det Ulykkesbudskab, at han ved Paaskesundet havde fundet tre Familier,
ialt tretten Personer, døde af Sult i deres Snehuse. Det var mig noget af
en Gaade, at man kunde dø af Sult her lige ved Strømstedet, hvor
vi ifjor fangede otte Sæler paa en Dag. Umings Ankomst var iøvrigt
ganske stemningsfuld. Alle Eskimoerne var forsamlede ved Strands
bredden, og idet hans Slæde standsede faa Skridt fra dem, sang de en
Salme; først saa styrtede de frem og trykkede ham i Haanden, og ogsaa
Hundene blev trykket paa Poterne. En af Kvinderne her havde mistet
en Datter ved denne Sultedød i Admiralty Inlet; dette forhindrede
hende dog ikke i at deltage i en Dans med Liv og Lyst den næste Aften.
Handelsbestyreren var en Mand med mange Idéer til at forbedre .
Eskimoernes Kaar. En af hans Forbedringer var, at de skulde have Træs
_____ * •
huse. For de fleste hvide Mænd, som ikke selv har prøvet det, staar
altid det at bo i Snehus om Vinteren som noget forfærdeligt. Det syns
tes ogsaa Handelsmanden her, og han lod da bygge en lang Række
Træhuse ved Siden af Handelsstationen og forærede dem til de Eskis
moer, der vilde have dem. Jeg vil nu ikke sige, at hans Forsøg faldt
særlig heldigt ud. I Snehuset gør det ikke saa meget med lidt Griseri;
selv om man smider sine Kødben paa Gulvet, taber lidt Spæk eller
vælter Urinbøtten, er Ulykken ikke saa stor, thi naar Huset er blevet
for snavset, kan man paa en Timestid bygge sig et nyt. Men hvis man
anvender samme Metode i Træhusene — og det gør disse Folk uvægers
ligt — saa varer det ikke længe, før man kan lugte dem langt bort.
Der var særlig et af Husene, som var slemt, det var Ututiaqs. Disse
to gamle Mennesker havde fra Barndommen af det i Blodet, at de ikke
kunde lade noget ligge, som maaske engang kunde bruges til et eller
andet. Resultatet blev følgelig, at der i Tidens Løb i deres Hus ophos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
