Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Rejse til Rensdyr-Eskimoerne og Chipewyan-Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undlade at sende en Tanke til de lyse, venlige og rene Smaahuse, i
hvilke mange af de vestgrønlandske Haandværkere lever.
Snart søger vi ud til Eskimoerne, hvis Telte er rejst paa Næssets
endnu sneklædte Rullestensryg. Her lever for Tiden 39 Padlermiut, for
uden en enkelt Familie af Qaernermiut fra Omegnen af Baker Lake.
«
Overalt modtages vi gæstfrit og falder straks til Rette iblandt dem.
Det virker helt hjemligt, efter saa længe at have vænnet sig til Aivilik#
ernes syngende Dialekt oppe nordpaa, nu igen at høre Padlermiuts stø#
dende og hakkende Maal, hvor Stavelserne skiftevis stiger og falder i
Tonen. Og saa atter denne Duft af sviende Lyngrøg, vaad Jord og
raat Renskød, som er hele Begrebet Padlermiut!
Om Aftenen er der Trommedans i det største af Renskindsteltene;
femten Personer er til Stede, og dog er her rigelig Plads. Kvinderne
sidder for sig selv paa begge Sider af Døraabningen, istemmende deres
Korsange med det evindelige aja — ja — ja. Først naar Danseren træs
der frem, slaar han en Række hurtige Slag paa den ene Side af Troms
men, en Optakt. Derefter begynder han ganske langsomt, svingende
Trommen omkring sin Akse, idet han slaar med den køllelignende
Trommestok skiftevis paa den ene og den anden Side af Ringen —
paa venstre Side med Haandfladen opad, paa højre med Fladen nedad.
Hurtigere og hurtigere falder Slagene. Til sidst tamper han løs paa
Trommens Kant, saa det er et Under, at den holder. Dansen bestaar
mest af Knæbøjninger i Takt med Trommen, mens Kroppen holdes fors
over, af og til svingende fra Side til Side. Fødderne flyttes kun sjæls
dent. Undertiden udstøder Danseren et Hyl eller en Stønnen. Sangene
slutter tilsyneladende umotiveret, paa en eller anden Tone højt oppe,
naar Danseren eller en af Sangerskerne bliver træt.
2 1 j5 —6/7. Undertiden er to Eskimoer „Sangfætre“, iglorik. Naar de
mødes, er det Signalet til en højtidelig Dans. En Dag kom der sydfra
en Mand, Tuktuitsoq, som var „Sangfætter“ til Haumik, en af de
herboende unge Mænd. Ved Modtagelsesfesten om Aftenen aabnedes
Dansen af en af Bopladsens egen Befolkning, d. v. s. da Trommen
endnu ikke var stemt, stod han blot stille paa Gulvet. Saa kom Tuktuits
soq frem. Han slaar ikke Trommen rigtigt, men berører kun Skindet
let med Stokken, og under Dansen faar han overrakt en Riffel som
Gave, som han derefter holder i Haanden sammen med Trommen.
Efter dette er det Haumiks Tur, og dernæst danser Tuktuitsoq lige#
som før, men faar denne Gang et stort Uldtæppe overrakt. Haumik,
der er bleven staaende fremme, giver ham midt under Dansen et Næse#
kys. Næste Aften var der atter Dans, ved hvilken Lejlighed Tuktuitsoq
overrakte sine Gengaver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
