- Project Runeberg -  Fra Grønland til Stillehavet, Rejser og Mennesker fra 5. Thule-Ekspedition 1921-24 / I. Hudson Bay /
448

(1925-1926) [MARC] Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fra Hudson Bay hjem over Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maal med vore, men han selv og Konen slæbte som Bæster og løb det
meste af Vejen.
Hver Dag saa vi Rener i Smaaflokke paa fire, fem Dyr, spredt over
Terrainet. Vi skød, hvad vi skulde bruge, og Livet gik siideligt.
Vi passerede Taserjuaq den 13. Marts, den største Sø i Cockburn
Land, hvorfra en vældig Elv i en stor Bue løber ned i Steensby Inlet.
Nord herfor er et Parti med ret høje Fjælde. En rund Kuppel, Pins
gorssuaq, dominerer
alt Landet herinde og
ses paa stor Afstand.
Det føg stadig, og Vins
den var altid imod;
kun vort gode Tøj
gjorde det muligt for
os at rejse.
Fra Taserjuaq naas
ede vi først den 20.
Marts til Bunden af
Milne Inlet. Grunden
var den, at de hidtil
foreliggende Kort har
lagt Milne Inlet langt
sydligere. Den naar
kun ned til 71 ° 30 ’
Nordbredde. Nær ved
Milne Inlet er et Vands
fald, der er ret betydeligt og voldte noget Besvær. En Aften naaede vi
dertil og hjalp Akuano og Baadsmanden ned, men vi var da saa trætte,
at vi besluttede at slaa Lejr. Familien Arqioq og jeg blev boende oven
for Fossen og byggede et lille Snehus. Om Morgenen vækkedes vi tids
ligt ved, at Akuano grædende stod udenfor og kaldte paa os. Deres
lille Dreng var ophørt at trække Vejret, sagde han; Døden havde været
hos dem. Da vi kom derned, traf vi Qatorano med den lille paa Skødet.
Barnet var næppe mere end en Maaned gammelt. Det var ikke deres
eget Barn, men et indkøbt. Straks han blev født, havde Qatorano faaet
ham fra Moderen, og han blev saa fodret op paa mærkelig Vis. Raat,
tygget Renskød og Spæk var hans meste Føde. En Gang imellem tryks
kede en af de Kvinder, der ammede Børn, lidt Mælk ud af Brystet i et
snavset Bliklaag; selv fik han aldrig Lov til at die, da en Aandemaner
havde forbudt det.
Kvinde fra Igdlulik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free